Turisme

Lysets land helt på toppen når det gælder turisme

Toppen Danmark kåret som bedst i Danmark til turistmarkedsføring

VENDSYSSEL:Turistsamarbejdet Toppen af Danmark er bedst i Danmark til turistmarkedsføring. Lysets Land kampagnen løb med førstepladsen ved en kåring arrangeret af VisitDenmark (tidl. Danmarks Turistråd) for sin præsentation af landsdelen i reklamefilm, annoncer og katalog . Juryen begrunder sit valg af Lysets Land kampagnen med et gennemført kampagneoplæg, hvor konceptet om at føre "lyset" igennem som bærende tema giver en stærk og klar profilering af destinationen de flotte billedopslag og grafisk layout et utraditionelt og nyskabende produkt i form af en internetbaseret "tour-tracking" guide. at Danmarksværdierne rammes flot. fornemmelse af en destination med plads til udfoldelsesmuligheder, afslapning og samvær. Konkurrencen er opdelt i flere kategorier. - Toppen af Danmark var nomineret inden for tre, så det var næsten som at være til Oscar-uddeling, siger Toppen af Danmarks direktør, turistchef Pauli Jørgensen. I kategorien "kataloger" løb en intern konkurrent - Hirtshals, Tversted og Tornby turistforeningers katalog "Ferie uden filter" - som omtalt med 1. pladsen. Endelig var Toppen af Danmark nomineret inden for kategorien "udvikling" for sin tour-tracker på nettet (www.toppenafdanmark.dk). Her vandt Bornholm. Toppen af Danmarks tour-tracker giver turisten mulighed for at planlægge ferien i detaljer hjemmefra eller hente oplysninger f. eks via en bærbar computer på feriestedet. Hvis turisten ikke selv har adgang til nettet under ferien er der på en del turistbureauer pc-ere, hvor som turisterne kan benytte til at planlægge med tour-trackeren.