Lysfabrik brænder

Stearinlysfabrikken Sol­lys i Ny­kø­bing Mors brød i går ef­ter­mid­dag i brand, og der er ud­sigt til, at pa­raf­fi­nen i de sto­re kar vil bræn­de et par døgn. Foto: Dia­na Holm.
Redningsvæsen 8. december 2007 05:00

{ Fredag ved 14.30-tiden blev Falcks brandvæsen alarmeret til stearinlysfabrikken Sollys i Nykøbing Mors. Da indsatsleder Mogens Hansen, ankom var en fabriksbygning allerede overtændt. Det lykkedes at redde en anden fabriksbygning og kontorbygningen, men til gengæld må brandfolkene formentlig se frem til at holde vagt mellem halvandet og to døgn, fordi det er svært at slukke ilden i de store paraffinkar. Undervejs smeltede den voldsomme varme naturgasledningen nede i jorden, så der brændte naturgas op gennem jorden. Men det blev slukket, efter at naturgasselskabet havde fået lukket for tilførslen. Brandvæsenet på Mors fik hjælp af Beredskabsstyrelsen i Thisted og af et slukningshold fra Thisted, der overtog vagten på brandstationen i Nykøbing.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...