EMNER

Lysfest i kalkminerne

} OPLEV: 2. søndag i advent nærmer sig og så er der levende lys i Thingbæk Kalkminer. I år står Svenstrup Pigekor under ledelse af Thomas Møller for luciaoptog og korets julesange. De yngste piger i koret vil gå i optog gennem minegangen, oplyser Hanne Bach-Nielsen, Thingbæk Kalkminer. Koret har desuden sammen med trompetist Per Iversen indøvet flere sange, hvor pigekoret synger overstemmen. Per Iversen vil selv spille såvel trompet som på lur, og de Rebild Spillemænd vil traditionen tro afslutte dagens lysfest.