Lysfest med gospelsang
REBILD: Gospelkoret "Spirits of Joy" fra Hadsund synger påskedag foråret ind i skæret fra 3.000 levende lys, når Thingbæk Kalkminer - traditionen tro - inviterer til underjordisk lysfest.
Sangerne i "Spirits of Joy" samles hver uge fra hele Himmerland - under ledelse af Steve Cameron.
Som søn af Etta Cameron, der bragte gospelmusikken til Danmark i 70’erne, fører Steve nu moderens gospelmission videre. Det sker med en perlerække af glade gospelsange, som det bliver svært for både kor og publikum at stå stille til.
Gospelkoret fra Hadsund optræder to gange i forbindelse med påskens lysfest i kalkminerne.
Før, under og efter de to seancer med gospelsang kan publikum se frem til at nyde synet af dansende skygger over Bundgaards, Bonnesens og Bissens gipsskulpturer - og dagen igennem kan de i øvrigt gå på historisk opdagelse i Rebildcentrets velkomstbygning, hvor den store udstilling om Den Kolde Krig er genåbnet efter sin vinterdvale.
Udstillingen er bygget op om en række tidstypiske miljøer fra både Øst- og Vesteuropa, og et helt rum er dedikeret historien om det "Nøddanmark", som stod parat, hvis krigen skulle blive varm og ende i 3. verdenskrig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.