Lystfiskere tager navneforandring

Nyt til lystfiskerforening tager nyt, mere mundret navn.

Anna Grethe Jensen
Medlemmer af LS har tidligere været ude med skovl og gydegrus for at skabe bedre forhold for fiskene. Her er det i Agerbæk. Arkivfoto: Michael Koch
EMNER 13. november 2011 15:04

Der kan gå meget lang tid, før man får forklaret, hvor man kommer fra, hvis men siger, man kommer fra Fjellerad Lystfiskeriselskab, Blenstrup Fiskerforening, Buderupholm Fiskeriforening, Haalsbro Fiskerikonsortium, Kongerslev- Komdrup & omegns Lystfiskeriforening, Flamsted-Gerding Fiskeriselskab, Fiskeriselskabet Refsnæs, Volsted Fiskeriforening af 1925, Støvring Lystfiskeriforening, Håls Sporstfiskerforening eller Nordjysk Lystfiskeriforening af 1917. For længe siden gik alle disse 10 lystfisker- eller lystfiskeriforeninger sammen i den fælles overordnede organisation - Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å, men et eller andet sted er det jo heller ikke særlig mundret at skulle hverken sige eller skrive det. Det er baggrunden for, at folkene bag sammenslutningen har besluttet at kalde sig Lindenborg Å Sammenslutningen for eftertiden - og de kan man så slet og ret forkorte til LS, og så der kan blive tid til at fiske i stedet for at snakke. Sammenslutningens vedtægter er uændrede, og det er arbejdsområder, der bl.a. omfatter vandløbspleje, også. - Næste udspil bliver formentlig udlægning af gydegrus i Gerdin Bæk og i de restaurerede dele af å-løbet i Gravlev-dalen, fortæller Per Schaap fra LS.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...