Lystfiskerne slutter sæsonen

Dronninglund 1. april 2008 06:00

BRØNDERSLEV: Brønderslev Lystfiskeriforening har i dag afslutning på klubaftener. Denne aften hygger deltagerne sig med film, en kop kaffe samt et stykke brød. Klubben vil dog være åben tirsdage i en måneds tid frem. Der er ingen program for disse aftener. Alle er velkomne til at møde frem og binde en flue eller bare hygge sig. BRØNDERSLEV: Hele 73 medlemmer deltog i Brønderslev Bridgeklubs generalforsamling. Formand Eiro Poulsen og Kirsten Nielsen blev genvalgt. Derimod ønskede Egon Sørensen ikke at fortsætte - Knud Vittrup blev valgt i stedet. Karin og Ove Høg blev klubmestre igen. De næste fire torsdage afvikles holdturnering med 13 deltagende hold. KLOKKERHOLM: I dag, tirsdag, er der sogneaften i konfirmandstuen i Klokkerholm. På programmet er den nye højskolesangbog ved Hans Dammeyer. DRONNINGLUND: I Sund By i Dronninglund er der i dag informationsmøde om rygestop. Det sker i Hjallerup Idrætscenter. JERSLEV: Pensionistforeningen for Jerslev og Omegn har i eftermiddag almindelig aktivitet. Det sker klokken 13.30 i Jerslev Forskole i Borgergade i Jerslev. BRØNDERSLEV: Brønderslev Filatelistklub har i dag sæsonafslutning med uddeling af mødepræmier. TØMMERBY: Tømmerby Vandværk har i aften generalforsamling på adressen Højenvej 129.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...