Aalborg

Lystige fyre uden penge

AALBORG:To berusede svende hyrede i går en taxi i Silkeborg, fordi de pludselig fik lyst til en tur til Aalborg. Da de kom til Aalborg, viste det sig imidlertid, at de ikke havde de 1500 kroner, som turen kostede. Derfor blev politiet tilkaldt, og de to lystige svende blev sat i detentionen. I dag er de formentlig knap så lystige. For udover regningen for den lange køretur i taxi venter der dem en sigtelse for bedrageri. Sådan er det i juridisk forstand, når man hyrer en taxi og ved, at man ikke har råd til at betale.