Hadsund

Lystige hammerslag

Auktionarius garnerede salget med hurtige morsomheder

HADSUND:Trægulvet i salen på Hotel Hadsund får næsten alle sko og solide vinterstøvler til at knirke, kan man ikke undgå at bemærke i den koncentrerede spænding under lørdagens kunstauktion. Og det skønt stakkevis af bløde tæpper, der kunne have afbødet denne knirken, var lige inden for rækkevidde. Men de var jo til salg og måtte derfor stilles til skue oppe foran i spotlyset: Et efter et blev de slængt hen over det store stativ af de stærke unge mænd, som Jørgen Mernild havde medbragt til samme formål fra sit auktionsfirma i Odense. Selv kunne den garvede auktionarius nøjes med at bruge snakketøjet, som til gengæld var i mindst lige så god form som tæppeslæbernes muskler: - Jeg kan se hele salen på én gang med de her vidvinklede briller, forsikrede han indledningsvis, så alle de halvthundrede gæster skulle nok blive opdaget, hvis de med det mindste blink eller nik eller fingertegn ville byde på et emne. For dem gjaldt det til gengæld om at slå ørerne godt ud, hvis de ville følge med i det rablende tempo, som Jørgen Mernild speedede talestrømmen op til, da det begyndte at blive alvor. Eller hvis de bare ville fange alle de lune bemærkninger, som føg med ud i salen under salgstalerne. Hvis De ikke vidste det, så bør enhver familie for eksempel ligge inde med mindst 10 kinesiske lågkrukker eller lignende kunstgenstande, som i går kunne erhverves for en eller to hundredekronesedler stykket. - Jo, for når De så bliver inviteret ud, går De bare ind i Deres depot og vælger en ting der. Jo bedre gave, jo større chance for at blive inviteret igen, er det ikke rigtigt, frue? Et kinesisk fiskefad med stempel på bagsiden fik denne forbrugervejledning med sig: - Og når De så kommer hjem og slår op i Deres kinesisk-danske ordbog, skal De huske at begynde herovre fra højre og ned og så gå herover mod venstre. En særlig forelæsning gjaldt en række genstande af Cloisonné, kinesisk emaljeporcelæn, som efter Jørgen Mernilds eget udsagn var auktionens slagnummer. De skulle være noget af en sjældenhed, og i kejsertiden blev de opbevaret i Den Forbudte By. - Og De ved jo godt, at hvis man kom derind, ja, så blev man lidt kortere, viste Jørgen Mernild med en sigende håndbevægelse tværs over sin hals. Med en tibetansk hest, håndhugget i sten, muligvis marmor, var det lige før, at både slæbernes muskler og Jørgen Mernilds talegaver kom til kort: - Jeg siger det med det samme, den er rasende tung, forklarede Jørgen Mernild, mens en af de unge mænd baksede den op på bunken af ægte tæpper. - Den kan jo stå ude i haven, og vi starter med et bud på 1000. - 500, lød det ikke desto mindre uforknyt fra salen. Jørgen Mernild kommenterede det med et stort suk og vendte ansigtet til den anden side, mens der blev klukket rundt omkring. 100 kr. mere fik han dog for hesten.