Lyt til en maniodepressiv

Knud Kappelgaards erfaringer med psykiatrisk behandling har åbnet dørene til Christiansborg

Knud Kappelgaard er 60 år. Han har en universitetsgrad i fransk og dansk. Og så har han fået elektrochok 30 gange. - Elektrochok er en meget human, hurtig og effektiv måde at fjerne livstruende psykoser på. For med elektrochok går der 14 dage, før hukommelsen er tilbage. Med medicin går der seks måneder, siger den pensionerede lektor, der 27. oktober skal fortælle en række medlemmer af Folketinget, hvordan man kan gøre behandlingen af sindslidende patienter bedre på landets psykiatriske afdelinger. Gøre behandlingen mere human. Bæltefiksering, elektrochok og medicinering er udbredte måder at behandle psykiatriske patienter på i Danmark, og Knud Kappelgaard slår i sin seneste bog, "Kreativitet og Psykisk lidelse," til lyd for mere omsorg og terapi inden for psykiatrien. Han taler for en holdningsændring, så plejerne er mere bevidste om, hvilken slags behandling patienterne har brug for. Og det budskab har nu vakt gehør og åbnet dørene til Christiansborg. Når Knud Kappelgaard om nogle dage besøger Folketinget, er det en veluddannet og erfaren patient, der træder ind på Christiansborgs bonede gulve. Siden 1957 har han været indlagt 18 gange. Omkring 15 gange har han været bæltefikseret – fået sine hænder og fødder spændt fast til en briks, fordi en psykose pressede sig på. Og 30 gange har plejerne måtte dæmpe en psykose i hans sind ved at sende strøm gennem hans krop. - Når man får en psykose bliver man grænseløs og oplever en universiel angst. Man bliver offer for alverdens problemer, ulykker og naturkatastrofer fra fjernsynet, fortæller han. Samtidig har Knud Kappelgaard formået at gennemføre gymnasiet med stribevis af 11-taller på eksamensbeviset. Få en kandidatgrad i dansk og fransk på Aarhus Universitet. Undervise på VUC i 25 år. Og skrive intet mindre end 23 bøger om livets store og små spørgsmål. Om livet med mærkatet "maniodepressiv" i sociale sammenhænge. - Sørg for at få piben med på billedet. Jeg vil nemlig gerne sende et signal til de venner, der gennem tiden har stødt mig fra sig på grund af røgen, smiler han, mens den dampende pibe laver små cirkler i luften. - De må gerne se piben. Forståelse At Knud Kappelgaard 27. oktober kan kalde sig tidligere lektor overfor politikerne på Christiansborg er i høj grad fortjenesten af en opbakning fra både hans tidligere elever og forstander på VUC. Samme forståelse ser han gerne andre psykisk lidende oplever på landets psykiatriske afdelinger. - Jeg holdt ingen pauser. Der gik højest to-tre dage efter en indlæggelse, før jeg underviste igen. Og jeg var selvfølgelig rystende nervøs hver eneste gang. Men mine elever bakkede mig altid op og viste enorm tolerance. Og det gjorde mig stærk, siger Knud Kappelgaard og fortæller, at han tager fire forslag med sig til politikerne i København: At patienterne tilbydes samtaleterapi som led i behandlingen. Derfor skal personalet trænes i at tale med patienter, der har psykiske lidelser. ] At kunstnere, præster og historiefortællere kan komme og underholde patienterne. ] At aktivitetsrummet på landets psykiatriske afdelinger bruges til skriveværksted og til at male, tegne og spille i. ] At aktivitetsrum bliver obligatoriske. Ifølge Knud Kappelgaard bruges disse ofte til sengepladser ved overbelægninger. Den pensionerede lektor har selv oplevet det psykiatriske system på både godt, ondt og egen krop. For eksempel var han i 1975 låst inde i et mørkt rum uden toilet. Derfor frygter han, at tidligere tiders "grusomme" behandling af psykiatriske patienter får en renæssance, hvis politikerne skærer ned på pengene til de psykiatriske afdelinger. - Sindslidende er også mennesker. Det er en grusom måde at behandle mennesker på. Hvis politikerne bliver ved med stramninger og nedskæringer, kan den situation let komme igen, mener Knud Kappelgaard. Efter have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet mærker han ikke meget til sin psykiske lidelse. Eneste gene er træthed midt på dagen - og så snupper han en lur på sofaen. - Jeg arbejder bedst om aftenen. Man siger, at maniodepressives humør bliver bedre i løbet af dagen. Og det kan jeg kun bekræfte, smiler han. ] Knud Kappelgaard. "Kreativitet og psykisk lidelse. Med hnblik på en humanisering af psykiatrien. 215 sider, 150 kroner Drømmenes Forlag og Forlaget Underskoven.