EMNER

Må længere ned

Nordjyllands Amt vil forbedre ventetiden på behandling, så den aldrig overstiger 14 dage. Op til 14 dages ventetid er stadig for lang tid, om man skal hjælpe alkoholikere ud af deres misbrug; for de kan kun hjælpes, når de er motiverede, og dette er de ikke i mange dage.

Der skal smedes, mens jernet er varmt, dvs. gives akut hjælp/behandling (og regeringen er såmænd nok den samme, om hjælpen gives straks eller efter op til to uger). Man kunne fristes til at tro, at politikerne betragter det som besparelse, at så mange falder fra i ventetiden og vælger flasken frem for behandling. Regningen blev måske i første omgang udsat, men dukker senere op i mangedobbelt størrelse, når der skal betales for de gamle alkoholikere, der fylder på vore hospitaler, hvor de ryger ud og ind med deres svigtende lever og andre livstruende følgeskavanker. Det er på tide, at man lærer at forebygge sygdommen alkoholisme, og dette gøres kun ved akut hjælp til alkoholikeren, mens denne er motiveret. Regningen ville blive langt mindre, og det samme gælder de menneskelige omkostninger. Mette Præstegaard Lyngvangen 20, Hirtshals