Må man skyde statsministeren?

Sven Pedersen skriver (12.3.), at hvis man føler sig forulempet af myndighederne, skal man anvende civil ulydighed. Som eksempel henviser han bl.a. til ungdomshuset på Jagtvej, hvor demonstranterne begik hærværk, lavede brandstiftelse og overfaldt politiet.

Men nu gik det jo rent faktisk sådan, at demonstranterne ikke fik deres vilje. Derfor vil jeg gerne spørge Sven Pedersen: ”Hvad nu. Skal de unge erkende deres nederlag, eller skal de optrappe volden for at få deres vilje. Er der en grænse for, hvad du finder acceptabelt, eller er det f.eks. i orden at skyde statsministeren” ? Og hvad skal alle de fredelige borgere gøre, som føler sig forulempet af de unge? Skal de fredeligt finde sig i at få deres biler brændt af og deres fred og ro forstyrret. Eller skal de efter din mening reagere med selvtægt over for de unge?