Må nøjes med billig teleslynge

BRØNDERSLEV:Handicaprådet i Brønderslev må nøjes med et mindre omfattende tilbud på en mobil teleslynge efter at social- og sundhedsudvalget har afslået at give rådet en ekstra bevilling på knap 17.000 kroner. Brønderslev Handicapråd har i forvejen fået 13.000 kroner fra paragraf 115-midlerne, der går til frivilligt socialt arbejde, men efter at have fået et andet tilbud hjem på en dyrere teleslynge til knap 30.000 kroner, har rådet søgt om at få det resterende beløb dækket også. Men social- og sundhedsudvalget vurderer, at det billigere tilbud lever op til det behov, der er for en mobil teleslynge og vil derfor ikke imødekomme ansøgningen.