Må sportsfolk slå på tæven?

Jurister er lodret uenige om grænserne for at straffe vold på sportsbanen

Hvor går grænsen for, hvor voldelige sportsfolk må være, før retssystemet skrider til handling? Retten i Aalborg mente, at David Nielsen var gået over stregen, da han i 2005 tilføjede Allan Gaarde en hjernerystelse med et knytnæveslag. Det kostede i tirsdags angriberen 20 dages betinget fængsel. Spørgsmålet er, om der i virkeligheden ligger en masse domfældelser forude, hvis politiet af egen drift, som det gjorde i forbindelse med David Nielsens knytnæveslag, begyndte at slæbe slagsbrødre fra sportens verden i retten. Eksempelvis de ishockeyspillere, der i hver eneste spillerunde dyster på næverne i den danske ishockeyliga. Netop det spørgsmål kører der i øjeblikket en debat om i den juridiske verden. Trine Baumbach, der er adjunkt, ph.d. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, svarer ja på spørgsmålet. - Hvis politiet tog sagerne op, så ville det i mange tilfælde ende med en dom. Det gælder mange af de forhold, der bliver begået inden for sportens verden. Der har ikke været mange sager om sportsvold ved de danske domstole, men der er til gengæld sket domfældelse i alle sagerne, siger Trine Baumbach, der senest har argumenteret for sine holdninger i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen. Hun vil meget nødig gå ind og vurdere konkrete sager, da hun fastslår, at det er dommerne, der skal dømme. Derfor vægrer hun sig også ved at tale om Christian Poulsen-sagen, men i sin artikel behandler hun en episode, hvor en dansker slår en svensker i maven i forbindelse med en fodboldlandskamp i Parken 2. juni 2007. Hun argumenterer for, at sagen burde falde ind under straffelovens §244 om vold. Markus Rosenberg, der var offer for Christian Poulsens knyttede hånd, kom hurtigt på benene igen, men det er ikke et argument for straffrihed, mener hun. - Hvis du mødte mig på gaden og slog mig i maven, så skulle jeg nok komme over det på et tidspunkt. Men det er stadig strafbart, siger Trine Baumbach. Forskel på vold På den anden side af Storebælt sidder Lasse Lund Madsen på sit kontor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet og er lodret uenig med Trine Baumbachs synspunkter. Og han tillader sig endda at hidse sig lidt op over, at Trine Baumbach hævder, at retspraksisen understøtter hendes argumenter. For ham er kommentaren til en dom om sportsvold tilbage fra 1985 helt central. Her står der, at retten kun kan dømme i sager fra sportens verden, hvor voldshandlingen “har medført skade på legeme eller helbred”. - Trine siger, at vold er vold, men Højesteret siger tydeligt, at der er en anden grænse i sportens verden end i nattelivet. Den accepterer, at der i sportens verden kan blive pisket en stemning op. En skubber til en anden, en tredje kommer farende og skubber også, mens en fjerde afleverer en spytklat, og det ender med et slagsmål. Sådan nogle ting skal ikke i byretten, så kampen kan fortsætte der. Det lader vi sportens eget system om at ordne, siger Lasse Lund Madsen, der i lighed med Trine Baumbach er adjunkt ph.d. Lasse Lund Madsens synspunkter finder støtte hos hans kollega fra Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor i strafferet. Han mener også, at politiet skal holde sig fra at tage flere sager fra sportens verden op af egen drift. Og han har ikke megen respekt for Nordjyllands Politi, der med tre års forsinkelse tog David Nielsens sag op, da der pludselig kom medieomtale. - Det er ikke heldigt, at politiet rejser en sag udelukkende på grund af medieomtale. Faktisk er det opportunisme af allerværste skuffe, siger Gorm Toftegaard Nielsen./ritzau/