Øster Vrå

Må være en fejl

Åbent brev til Kenneth Plummer, DR. Kære generaldirektør. Det kan bare ikke være rigtigt.

At DR Nordjylland skal spare hver 5. medarbejder væk, er bare alt for meget. Det kan godt være, at DR fattes midler, og selvfølgelig har ingen troet, at regionerne gik fri. Men at der skal spares dobbelt så meget i en region, som der skal i DR i øvrigt, kan altså bare ikke passe. Når man er et ”hold” på 36 personer, er 6-8 fyrede desuden dobbelt så hårdt, som hvis det havde været hver femte ud af et større ”hold”. Hvordan skal de resterende i øvrigt blive ved at holde gejsten oppe? Det er slet ikke frugtbart for er kreativt miljø, og det må da være en fejl, hvad vi hørte på P4, ikke? Birte Agerdal formand for Dialogforum ved DR Nordjylland, Højlundsvej 43, Østervrå