Forskning

Må vi trække vejret?

Min kommentar til Ulla Astmans indlæg (3.9.) med overskriften "Operation sidste udvej”:

Veddum Hovedgade 68, Veddum, 9560 Hadsund bilamoveddum@yahoo.dk FEDMEOPERATIONER: Min kommentar til Ulla Astmans indlæg (3.9.) med overskriften "Operation sidste udvej”: Håndhygiejne er en god ting, og jeg mener og synes at kunne læse ud af det indlæg, at Ulla Astman vil være en sikker vinder i en sådan konkurrence, så alle vi andre kan godt glemme at stille op. Du henviser ganske vist til, at vi skal forstå dig sådan, at der i dit sind ikke skal herske tvivl om din forståelse langt hen ad vejen for de overvægtige, der vælger at bruge de mange penge, det koster for det offentlige, at disse mennesker vælger at blive opereret, for titlen som ”lyseslukker” bryder du dig ikke om at have hængende på dig. Jeg vil heller ikke kalde dig ”lyseslukker”, men damen med de mange bortforklaringer – damen bag en lukket kasse – damen, der ikke kender ordet ”at bøje af”, når først man er kommet til magten. Vi ser og hører det jo gang på gang, når der kommer dig noget på tværs. Nu er din kasse så blevet lænset for ni mio., som du skrev om, på blot en enkelt måned - men hvorfor? Der har været lukket for det frie sygehusvalg i et år, og Region Nordjylland har ikke nogen, der kan operere de overvægtige. Der skal hentes hjælp fra eksperter udefra, og det koster, så selvfølgelig ville der blive et såkaldt boom på den slags operationer, når der igen blev givet frit sygehusvalg. Overvægt er jo ikke et nyt fænomen, det har været der i mange år, og de, der lider under den sygdom, har også kæmpet i mange år på den ene eller anden måde for at slippe af med den, og ingen vælger jo også en operation som sidste udvej, da der jo altid er en risiko forbundet med enhver operation. Men lille Danmark er efterhånden skruet sådan sammen at der findes opskrifter på alt her i livet fra politisk side, og at dem bør vi følge, ellers er vi selv skyld i, at vi bliver ført ud på et sidespor og kun kommer til, hvis der bliver penge tilovers i kassen. Vi skal alle, så længe vi kan arbejde, men er man så uheldig at være blevet overvægtig af en eller anden grund, ja, så står arbejdsgiverne absolut ikke i kø for at ansætte en overvægtig. Mange har jo stemplet dem ved første øjekast, og nu er det så også en stor fejl, at de, der er overvægtige, er bosat i Region Nordjylland, for det koster regionen mange penge. Du skriver også, at livsstil ikke længere bare er et personligt ansvar. Det er også et fælles ansvar. Vores børnelærdom har ikke været god nok, og man bør i langt højere grad lægge mere lærdom ind i folk fra barnsben af, men jeg er nu 65 år, og jeg har da aldrig i mit lange liv hørt om nogen, der fra barnsben fra deres forældres side har fået serveret hverken tobak, alkohol eller narko eller stegt flæsk hver dag og totalt glemt, at der er noget, der hed grønt og frugt. Det er jo ikke der, det store problem er opstået med, ja, lad os bare kalde det dårlige vaner, mange har fået igennem livet. Der er mange andre ting, der har medført disse vaner, som man nu har fundet frem til ved forskning, er usunde, og som nu ikke kan undgå at koste samfundet penge. Det hedder sig i lille Danmark, at vi er et godt land, fordi vi trods alt løfter i flok, men for mig at se er der et eller andet sted gået ged i det i Region Nordjylland, Ulla Astman, for når man så næsten når til enden i dit indlæg, så kommer det jo frem, at du trods alt ser på det at være overvægtig med ret store, kølige øjne, fordi det koster penge, at vi alle skal tage ansvar for vores eget liv, kan jeg ikke være uenig med dig i, men det skal være ansvar under frihed, og ikke dikteret ovenfra af nogle enkelte politikere. Jeg kender ikke nogen, der ønsker at påføre sig sygdom af en eller anden art med vilje, men jeg kender mange, der følger strømmen, fordi man ellers vil blive holdt udenfor, eller fordi presset efterhånden er blevet så stor for hver enkelt, at man tyr til at indtage noget forkert, som kan dulme de mange krav og smerter, det giver, at være menneske i et alt for struktureret samfund, som er pålagt os at leve under. Der laves Kram-projekter, og der laves den ene lov og regel efter den anden, som nu det seneste projekt, at det nu forbydes forældre at lave madpakker til vores børn i dag institutionerne, ja, jeg kunne blive ved, men alt det forskellige, man fra højere magters side har fundet på, ja, det er der penge nok til, men at hjælpe dem, der er blevet overvægtige til et bedre liv nu og her, så de mennesker igen kan komme til at fungere med et godt liv, nej, det går ikke. Du skriver også, at hvis ikke vi tager fat på en grundlæggende diskussion omkring det at være eller blive overvægtig, så er der alle tegn på, at fedmeoperationer vil blive en voldsomt stigende udgift i de kommende år p.g.a. vores livsstil Hvornår bliver det forbudt at trække vejret, fordi vi lige skal have forsket noget mere og fundet totalt ud af, hvilke sygdomme det kan medføre og hvor store udgifter, det kan koste samfundet? Og endelig, nu du er i gang, var det så ikke en idé, at du i Region Nordjylland får lukket alle burgerrestauranter og pølsevogne, så de i hvert fald ikke kan komme til at smitte nogen med en livsstilssygdom. Nå, spøg til side. Det eneste, der efterhånden må koste penge i dagens Danmark, det er at forske og forske og forbyde og forbyde, så vi hen ad vejen kan beholde vores penge i kasserne og ikke bruge dem, med mindre der indtræder en katastrofe. Lad mig slutte med at sige, at jeg absolut ikke er fuld af undskyldninger for vi små mennesker, der nu engang er kommet i uføre her i livet, men når nu engang det er sket for en lille gruppe, så må selv Region Nordjylland bøje sig og hjælpe dem med at få et tåleligt liv, også selvom det koster penge, Ulla Astman, så de kan komme tilbage til samfundet. Brug dine kræfter på at finde ud af, hvor dem, der ønsker en sådan fedmeoperation, kan blive hjulpet, og et sidste råd skal også lyde: Slid nu ikke huden af dine hænder ved at vaske dem for tit, det er grimt at få tynd hud på dem, så kan selv du ikke fungere optimalt. Husk at du snart skal ud i en alvorlig valgkamp, hvor selv du kan vælte ned og slå dig, hvis det ikke allerede er de, n du er begyndt på. Jeg tror, at den seneste tids store diskussion om netop folk med fedme og dårlig livsstil og netop dit indlæg (3.9.) godt kan huske, hvad du har været sagt og skreven, den dag i november, hvor de skal sætte deres kryds på stemmesedlen. Jeg husker det i hvert fald. Dette sidste er ingen trussel, for jeg ved godt, at man ingen vegne kommer med at true folk tværtimod. Blot en lille husker til dig. Et gammelt ord siger også, at tryk avler modtryk.