Målemester på en tagryg

Tegl på det nye værksted - og med lægterne skruet fast

Iweekenden skulle Vagn - også kaldet Nielsen - hjælpe med at lægge tegl på mit nye værksted. Han har for længst fået sit guldur ved telefonvæsenet, så han er beviseligt en mand af gode og stabile vaner, hvorfor projektet tegnede lyst - indtil vi tjekkede vejrudsigten: I løbet af dagen ville regnen vælte ind fra vest. Apropos - kender du udtrykket "de drog mod vest"? Jeg fatter ikke hvad dælen de vil derude ... Men efter et langt liv med kabler og mudder til knæene, skal der mere end en slat regn til at slå Nielsen ud af kurs, så jeg var knapt færdig med kaffen, før han resolut rejste sig og kundgjorde, at her skulle arbejdes. Vagn plejer at kokettere med, at det eneste, han har forstand på, er at grave huller og splejse telefonkabler - så han havde vist nok forestillet sig noget med at slæbe mørtel og tagsten og i det hele taget gi' den som underfrankeret arbejdsmand. Medens jeg skulle fungere som sjakkets tekniske chef og lave alt det oppe på taget. Men sådan skulle det ikke være. Dagen forinden havde jeg skruet lægter på. Ja, du læste rigtigt: Jeg SKRUEDE dem på - med 5 x 120 mm Würth-skruer og en slagskruetrækker går det som en leg. Der er godt nok mere romantik i at svinge lægtehammeren, og det er mere macho at skyde lægterne fast med en sømpistol, men reglementet kræver 110 mm riflede søm, og og 90 mm er max for almindelige sømpistoler. Og så er søm altså ret bøvlede at hale ud igen, når man (som skide amatør) har målt forkert eller bare tænkt forkert. Derimod er det let at løsne en skrue og flytte lægten en smule. Den nederste lægte skal placeres med største omhu og rettes ind efter en snor, så den er absolut lige og har den rette afstand til tagrenden. De følgende lægter skal blot være parallelle og med den afstand, som opgives i papirerne fra teglværket - for Gl. Dansk fra DanTegl er målet 328 +/- 3 mm. Det betyder ikke, at du kan slingre indenfor 6 mm, men at hele tagfladen kan lægges mere eller mindre "stramt" - og det kan du udnytte til at få taghøjden til at gå op med et antal hele sten. I mit tilfælde blev det 326 mm, så jeg lavede en målepin på netop den længde, og så kørte det bare deropad - men husk lige én ting: Du skal måle fra overkant til overkant. Lægterne svinger nemlig lidt i bredden, så hvis din målepind passer på mellemrummet, vil skævhederne akumuleres og risikere at blive til flere cm, inden du når toppen. Gratplanken ud Da taget har form som en pyramide, samles lægterne i en spidsfindig vinkel over graterne - hjørne-spærene - og netop her skal der monteres en rygnings- eller grat-planke: En planke på kant, som tagfladerne stødes op til, og som de yderste trekantede stumper af tagsten skal gøres fast i. Men det er svært at gøre planken fast på selve hjørnet så jeg lavede en tommetyk liste med v-profil på undersiden, så den passede lige på hjørnet - og klampede den fast. Og det var her, at Nielsen kom ind i billedet, for det blev nu hans opgave at skyde lægter (på kant) fast ovenpå listerne. Javel, sagde Nielsen, og så godt nok lidt betænkelig ud. Han gik sytten gange rundt om huset og langede lægter op - så skulle han dit, og så skulle han dat, men til sidst kom han derop, og lægterne blev skudt fast med bulder og brag. Den nederste stump blev savet og høvlet i smig - efterhånden strøg Nielsen op og ned af stilladset som en gazelle. Tachpander Imedens gik jeg rundt med målebånd og miniregner og så forhåbentligt klog og chef-agtig ud. Jeg målte længden af hver tagfod og dividerede med teglenes dækbredde - ifølge teglværket. Det regnestykke går selvfølgelig ikke op, men dækbredden kan justeres et par millimeter til hver side, så på miniregneren er det let at finde en dækbredde, som går op med et antal hele sten. Så finder man midten af tagfoden og laver med kridtsnor en streg til toppen - så laver man en målepind akkurat så lang som den udregnede dækbredde - og sætter Nielsen til at måle og strege op ud fra midterlinjen. På den måde markeres med streger, hvor hver eneste tagsten skal være. Og det er vigtigt, fordi tagfladerne skal lægges fra kanterne ind imod midten, hvor det hele skal gå op i en højere og millimeternøjagtig enhed. Igen er Vagn lidt sen i aftrækket, men starter troligt nedefra og arbejder sig opad. En lumsk mistanke sniger sig ind - men det kan da ikke passe? Nej, det er bare sludder. Arbejdet skrider rask fremad - det småregner og Vagn giver den som autoriseret måle-mester, medens jeg begynder at skære de første tagsten til. Jeg skal iøvrigt hilse og sige, at på sønderjysk hedder det tachpander. Og så begynder det endegyldigt at pøse ned. Som afslutning lokker jeg Nielsen til at stille op til fotografering øverst på taget - han hæver armen som til sejrssignal: Jeg har gjort det! Gjort hvad? Godt gået Og så var der forsinket frokost med fruerne. Vagn underholdt med alle de sære ting han havde lavet i dagens løb - skudt med sømpistol, savet på rundsav og båndsav og sågar brugt en høvl: - Jeg blev s'gu betroet min egen tommestok - Fru Nielsen, jeg har skjulte talenter! Og så var det, at jeg ikke kunne nære mig - situationen og det lukkede selskab taget i betragtning vovede jeg at spørge, om Vagn har problemer med højder, altså - sådan - højdeskræk? - HØJDESKRÆK - hvis jeg stiller mig op på en avis bliver jeg svimmel, ryster indeni og får kvalme. Men så sagde Nielsen til sig selv: Nielsen, nu tager du dig sammen - og jeg gjorde det s'gu! Godt gået, Vagn - og tak for hjælpen.