Målet er en sejr til volleyball-damer

JERSLEV:Det skulle gerne blive til en sejr, når VK Vendsyssels damer i 2. division i eftermiddag, lørdag, på udebane møder Hjerm. -Vi vandt 3-0 sidst, og vi skulle gerne kunne gentage succesen, fortæller spiller på holdet, Agnethe Kjeldahl. - Men vi skal ikke undervurdere Hjerm, der kun tabte 2-3 mod et af topholdene Funder. - Om det er fordi Hjerm havde en god dag, eller om holdet er blevet bedre, er uvist. Agnethe Kjeldahl siger, at kampen mod Hjerm er en af de kampe, der skal vindes, hvis VK Vendsyssel vil være med. Mens Hjerm er bundhold, er VK Vendsyssel tredjesidst. VK Vendsyssel har afbud fra Anni Hjermitslev, der er forhindret. Derfor er der seks spillere med i Hjerm, og det betyder, at der ikke er nogen udskiftningsspillere.