Målet er Portugalskab

Portugiserne satser på, at fodboldfeberen smitter til turistsektoren og danskerne for alvor sætter Portugal på feriekortet. Landet er meget mere end EM og sardiner i olie

Danskerne skal gøres PortuGale. Portugisernes fodboldfeber skal smitte til turistsektoren og EM-slutrunden til sommer er lokkemad. I København sidder Portugals svar på Danmarks Turistråd, ICEP-Portugal, på spring. Der er ekstra penge til fremstød i Danmark, hvis... De fodboldtossede må selvsagt gerne opleve andet end stadion og danskere i almindelighed skal opdage, at Portugal er meget mere end supermarkedets dåsesardiner, golf og badeliv ved Algarvekysten og storbyferie i Lissabon. Målet er, at vi skal få lyst til at opdage landet på nokken af det sydeuropæiske fastland ved det buldrende Atlanterhav, men med det blide klima, som alt andet lige - året rundt - er bedre end det, vi er underlagt. Landet er over dobbelt så stort som Danmark, men meget mere overskueligt at rejse rundt i, alene fordi det hænger sammen, hvis vi ser bort fra øerne i Atlanten. Og når fodbolden koger til sommer, kommer tv-seerne med vidt omkring. Kampene skal spilles i otte byer. Allerede nu modtages gæsterne i hovedstaden Lissabons lufthavn af store reklameskilte om den forestående begivenhed, side om side med reklamer for Carlsberg. Og rundt om i landet har byggefolk hujende travlt med at opføre nye stadionanlæg, som allerede er årsag til hovedbrud: Hvad skal de bruges til bagefter? Kors, som de kører Modsat kan portugiserne glæde sig over, at fodboldfolkets fremmarch betyder et bedre vejnet rigtig mange steder. Det samme kan turister, der vælger tidens koncept til oplevelser. Flyv til landet og kør rundt i udlejningsbil - eller, som det hedder på dansk turistsprog: Fly&Drive. Men for at sige det lige ud: Hvis De synes, Limfjordstunnelen kan være stressende, skal De holde Dem fra rattet i Lissabons myldretid. Den er en gyser i en størrelsesorden, der måler sig med et afgørende dansk straffespark lige før tid i dag. Ikke underligt, at portugiserne pulser løs, mens de kører. Så derfor lige et fif til de mindre hårdkogte: Vælg et fly, der lander uden for myldretiden, Og studer kortet en ekstra gang, før udlejningsbilen knibes ud fra lufthavnsparkeringen, hvor bilerne holder tæt som hemmelighedsfulde teenagere. Stol heller ikke for voldsomt på vejskiltene. Desuden smutter der nemt et i farten, når en veicolo longo, et lastvognstog med anhænger, optager synsfeltet. De er alle vegne og man skal ikke vente forståelse for famlende kørsel. Portugiserne kører kreativt, uden en brøkdel af det, som vi opfatter som afstand, og de giver sig ikke. Derfor er der kun én metode: Tag en dyb indånding og kør som dem. Eller læg ud med en overnatning eller to i Lissabon og måske en smuttur med tog til omegnen til akklimatisering. James Bonds fødested Kystbanetogene er rene og kører tit. Desuden er det en smuk tur, 20 km, fra hovedstaden langs kysten ved Tajoflodens munding til den mondæne, Cannes-lignende badeby Estoril, hvor ekskonger såsom Italiens kong Umerto II og Spaniens Juan de Borbón levede i eksil. Udsigten over havet, der lokkede portugiserne til at blive verdenshavenes opdagelsesrejsende, ligger lige for og den pompøse by giver et kick til fantasien hos enhver spionroman-sluger. Her holdt spionerne til under Anden Verdenskrig. Deres Champagne news Service, udvekslinger af hemmeligheder, foregik i baren på det fashionable Hotel Palacio Estoril, hvor nutidens gæster stadig kan falde hen i gedigne møbler og få serveret en solid James Bond Dry Martini til 64 kr, mens et fantasibillede af Ian Fleming tegner sig ved nabobordet. Her blev den hemmelige agent til i 1941 og forfatterens Casino Royal ligger lige rundt om hjørnet. Casino do Estoril hedder det og er Europas største. Således styrket af fortiden ligger det lige for at køre udlejningsvognen uden om betalingsmotorvejene gennem pittoreske landsbyer og eukalyptusdækkede bjergskråninger til det, som portugisisk turisme satser på til de kræsne rejsevante, der også vil opleve historiens vingesus, når de sover. - Men først skal I opleve et fiskerleje, dirigerer guiden, Teresa Borges Nielsen, Portugals Handels- og Turistbureau. De gamle fiskerkoner Hun havde ikke været der fornylig. Men hun talte med begejstring om Nazaré, der ligger i en lang, krumning med sandstrand ud til Atlanterhavet nær Leira, hvor der også skal spilles EM. Undervejs hører vi om fiskerkoner, der iført bundtede sjaler på hovederne og syv lag farvede skørter under et sort tilbringer en god del af livet med at vente på stranden i frygt for deres fiskemænds skæbne i små, åbne både på det voldsomme hav. De var så rædde, at de for få år siden gik til regeringen i Lissabon for at få en havn og da bønnerne blev hørt, bar alle et billede af den nuværende præsident på sig. For det var ham, der gad at høre på dem. Kvinderne i de traditionelle dragter er der. Men der er gået godt med turisme i både dem og stedet. De står på hvertandet hjørne med et skilt på flere sprog om privat indkvartering i hvidkalkede fiskerhuse. Eller de sidder på stranden ved stativer med opsprættede fisk til tørre og værdiger ikke fremmede et blik, når man kun vil fotografere. Men kønt er der og fra den gamle by fører en bane op til den ny på toppen af en over 100 meter høj klippe. Trafikeret er der også og vi skal videre. Nær en række kommende EM-byer og mange andre steder kan turister bo på pousadas, der er hoteller, som er indrettede i klostre, fæstninger og andre historiske bygninger i kulturelle og naturskønne omgivelser. Ordet dækker over enestående kvalitet, omsorg for gæsterne og et godt køkken, der kan tilbyde egnsspecialiteter. Pousadas-kæden er statsejet og opstod i 40'erne, men nu skal der for alvor gang i foretagenet, udbygges med flere og skaffes overskud. Portugiser i forklædning Det har en international dansker sat sig for at klare. Den 41-årige direktør for Savoy-hotelgruppen på den portugiske ø, Madeira, Lars Bo Hansen, er netop hentet til hovedlandet som salgsdirektør. Han er opvokset i Sydafrika og har ikke boet i Danmark, siden han var barn. Men rød-hvid er han. - Hvis Danmark deltager i EM, er jeg først og fremmest dansker. Jeg glemmer aldrig, da jeg sad i et hotelværelse på Borneo og råbte og skreg klokken fire om morgenen, da vi vandt EM. Men under alle omstændigheder får EM stor betydning for kendskabet til pousadas i områder med de store stadionanlæg, fortæller han, da NORDJYSKE render over ham i en hvidkalket, firkantet kolos af en pousada på toppen af et bjerg nær EM-fodboldbyen Coimbra. Strengheden i byggeriet, en borgruin og naboskabet til en fin, lille kirke med et bragende klokkeur, der ikke er fulgt med sommertiden, henleder tanken på et tidligere kloster. Men huset er et diskret udbygget, tidligere privat hjem, der tog sig af syge. Det er omgivet af smalle, brostensdækkede gyder til tilsvarende beboelser med urtehaver i lettere forfald. Få skridt derfra vidner en velpasset kirkegård med i massevis af friske blomster om, at der er et rigtigt hverdagsliv. Gartneren har travlt med at vande, mens fotografier af de døde er vendt mod dalen. De har en bragende udsigt, som hotelgæsterne må ty til terrassen for at nyde. Bag de tykke, hvide mure og den hjemlige atmosfære skjuler sig 2003-bekvemmeligheder og elektronik, som heldigvis ikke virkede, da telefonregningen skulle betales. Men det kunne aldrig blive gæstens fejl, fastholdt personalet, og afslog så meget som en euro. Vi fornemmede endda deres venlige smil i nakken, da vognen blev snoet ned af bjerget med snuden mod Porto ved Douroflodens udmunding i Atlanterhavet. Også den by opnår en flygtig berømmelse som EM-by. Vi kom for at smage portvin, der har været det centrale siden 1830erne. Portvinshus ved portvinshus ligger ned til floden i Vila Nova de Gaia og mange stadig med britiske navne, for det var briterne, der satte penge i foretagenet i den historiske handelsalliance mellem englænderne og portugiserne. Enhver kan komme på rundvisning og smage på herlighederne. Der er basis for, at det kan gå rigtig Portugalt.