Målfarlige Schwartz kan nedlægge AaB

Den tidligere AaB’er Ronnie Schwartz har for alvor fundet formen i Randers FC

Angriberen Ronnie Schwartz skal stoppes i fredagens kamp mellem AaB og Randers FC.Foto: Torben Hansen

Angriberen Ronnie Schwartz skal stoppes i fredagens kamp mellem AaB og Randers FC.Foto: Torben Hansen

AALBORG: Et af de største faremomenter for AaB i fredagens Superligakamp i Randers er den tidligere AaB-angriber Ronnie Schwartz.
Angriberen skiftede i sommeren 2011 fra AaB til Randers FC, og siden har der kun været fremgang at spore for den 23-årige frontløber, der nu ligger på en delt femteplads på topscorerlisten med otte sæsontræffere.

Sparker på alt

- Han har jo altid været glad for at sparke på mål, og det har nok ikke altid set lige hensigtsmæssigt ud. Men i år, der rammer han dem, og samtidig ser jeg en mand, der arbejder stenhårdt i alle kampe, så han er virkelig faldet til. Og han er da helt sikkert en af dem, vi skal passe på i den kamp, siger AaB’s sportsdirektør, Lynge Jakobsen.

Har altid kendt talentet

- Jeg glæder mig altid, når jeg ser, at vores tidligere spillere klarer sig godt, når de kommer nye steder hen. Der var en grund til, at vi dengang blev enige med ham om, at det nok var tid til at prøve noget andet. Og talentet har vi jo altid kendt til, siger direktør Lynge Jakobsen.

Fredagens kamp fløjtes i gang 18.30.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.