Målfest i Ingstrup

Ingstrup vandt weekendens hjemmekamp i serie 6 mod Ilbro/Lørslev med 5-1.

Selvom hjemmeholdet igen var det stærkeste hold på banen, var de ikke så overbevisende som i de sidste kampe. Træner Dennis Dunker betegnede holdet som et middelmådigt serie 5 hold, men det var alt nok til at vinde over Ilbro. I det 10. minut scorede Kasper Sivesgård til 1-0, efter målmanden tøvede med at komme ud og han kunne let lobbe bolden over ham. 8 minutter senere udbyggede Martin Lukassen føringen til 2-0 på et flot langskudsmål fra 30 meter. I det 25. minut scorede Kasper Sivesgård sit andet mål til 3-0 og Lars Nielsen lukkede 1. halvleg med scoringen til 4-0. I pausen byttede ISF målmand så Claus Langagergård afløste Dennis Dunker og det skulle de nok ikke have gjort for kort inde i 2. halvleg reducerede Ilbro til 4-1 på en målmandsfejl. 2. halvleg blev en mere lige affære end 1. dog stadig med overtag til hjemmeholdet. ISF kom dog til at stå for højt på banen og efter som kampen skred frem kneb det med at komme tilbage i forsvaret. Kasper Sivesgård kunne dog slutte af med at score sit 3. mål og dermed hattrick til slutresultatet 5-1. Selvom 2. halvleg også bød på mange målchancer til ISF måtte de nøjes med at score et enkelt. Efter kampen var træner Dennis Dunker godt tilfreds med kampens forløb, vi fik mere modstand end i de andre kampe og det giver lidt mere at spille for. Spillerne skal lære at spille bold mod svagere hold og ikke så meget fokusere på at score et hav af mål slutter han. Bedste spiller blev Kasper Sivesgård.