Målfest på Dall stadion

Fodbold 16. september 2002 08:00

SERIE 3 KREDS 18 Dall/Ferslev IF - Vaarst/Fjellerad 8-0 (3-0) Mål 1-0 René Ortved, 2-0 Jimmy Nielsen, 3-0 René Pedersen, 4-0 Anders Bjerregaard, 5-0 Dennis Hjelm, 6-0 Anders Bjerregaard, 7-0 Dennis Hjelm, 8-0 Anders Bjerregaard DALL/FERSLEV: Lokalopgøret blev til målfest på Dall stadion, hvor hjemmeholdet var i overdådigt spillehumør efter et par middelmådige præstationer i de seneste kampe. De fleste modstandere kommer til Dall stadion med en defensiv opstilling, således også Vaarst/Fjellerad. Men da hjemmeholdet allerede efter 10 minutter førte 2-0, måtte gæsterne forsøge at omstille sig, hvilket aldrig lykkedes. Holdet havde ikke en reel afslutning på mål gennem hele kampen. Dall/Ferslevs spil var derimod dagen hvor alt fungerede. Kombinationerne flød, og holdet havde kun en dårlig aflevering af betydning gennem hele kampen. Gennem hele kampen blev føringen udbygget bla. med mål på psykologiske gode tidspunkter. Stillingen ved pausen var 3-0, men inden Vaarst/Fjellerad havde haft chancen for at kæmpe sig ind i kampen i anden halvleg havde hjemmeholdet scoret til 4-0 ved Anders Bjerregaard to minutter inde i halvlegen, og tog dermed den sidste kampgejst ud af gæsterne. Anders Bjerregaard noterede sig iøvrigt for et hattrick i anden halvleg. Eneste malurt i bægeret for hjemmeholdet var, at René Ortveds sæson sluttede da han bragte kravebenet og måtte køres på hospitalet. I kampen om oprykningsbilletterne kan han blive svær at undvære, da han specielt her i efteråret har været en af de store profiler med mange vigtige scoringer. Da Arden i weekenden måtte se sig besejret, er Dall/Ferslev nu 5 point foran 3. pladsen. Det tegner lovende, og Dall/Ferslev må betragtes som et meget seriøst bud på en oprykker til serie 2. jeege

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...