Måling af fedtprocent en stor succes

Ernæring 20. september 2002 08:00

NØRAGER: Det helt store tilløbsstykke blandt kommunens borgere under Sund By skurvognens rullende turné rundt i kommunens landsbyer i Nørager har været tilbuddet om fedtmåling. Kostvejleder og økonoma Aase Jensen fra Sund By havde på udvalgte dage medbragt en fedtmåler i form af en vægt, der ud over at kune fortælle omfanget af kiloer også kunne afsløre mængden af fedt i forhold til kroppens størrelse samt hvor meget muskelmasse der gemte sig under huiden hos den enkelte. - Disse oplysninger er meget interessante for blandt andet sportsfolk og personer, der er i gang med at ændre kostvaner og tabe sig. Det er jo ikke altid, kiloerne bare rasler af på vægten trods diverse anstrengelser. Her er fedtmåleren interessant, fordi den kan fortælle, om fedtprocenten i kroppen har ændret sig, forklarer sundhedskoordinator Sine Dam Møller fra Sund By Nørager. Sund By vil fremover med jævne mellemrum igen tilbyde interesserede fedtmåling, også fordi det ikke er rinteressant kun at få målt fedtprocenten en enkelt gang. I stedet skal målingen ifølge Sine Dam Møller følges op nogle måneder senere. Næste mulighed for fedtmåling er tirsdag 24. september på Ældrecentret Haversdal i Haverslev i tidsrummet fra klokken 17 til 18.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...