Måling: Venstre i bund - blåt flertal er væk

Ny måling fra Megafon for Politiken og TV2 viser, at Venstre er nede på 14,5 procent af stemmerne.

Vælgerne flygter i hidtil uset hast fra Venstre.

Ifølge en ny måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV2, vil blot 14,5 procent af danskerne sætte krydset ved Lars Løkke Rasmussens parti, hvis der var valg i morgen.

Det er den laveste opbakning, Megafon nogensinde har målt Venstre til. Samtidig er Lars Løkke Rasmussens livsforsikring - udsigten til, at blå blok vil vinde næste valg - også væk, hvis man skal tro målingen.

Den viser, at det blå flertal blandt vælgerne er væk. 50,8 procent vil nu stemme på rød blok, mens 48,6 vil stemme på blå blok.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.