Måling viser "ja" til EU-forfatning

EMNER 10. februar 2005 05:00
BRUXELLES: En meningsmåling offentliggjort onsdag i den britiske avis The Times viser for første gang et ja-flertal blandt britiske vælgere for EU's forfatningstraktat. Målingen er lavet af instituttet Populus mellem 4. og 6. februar og giver ja-siden 36 procent, mens 29 procent svarer nej til spørgsmålet "bør Storbritannien godkende den traktat, der etablerer en forfatning for Den Europæiske Union"? Det er sandsynligvis den samme ordlyd, de britiske vælgere bliver mødt med, når der holdes folkeafstemning om emnet, formentlig i foråret 2006. Ordlyden betyder meget ifølge websiden euobserver. En britisk ICM-måling foretaget på basis af spørgsmålet "hvis der var folkeafstemning i morgen, ville De så stemme for, at Storbritannien underskriver den europæiske forfatning eller ej?" gav 54 procent nej og 26 procent ja. /ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...