Målmager Morten fra Mors

Mors-Thys Morten Balling er den mest scorende spiller i håndboldligaen.

Esben Christensen
Morten Balling slap med en forstuvning. Foto: Diana Holm
Håndbold 10. december 2011 11:25

Efter en rigtigt god periode tidligere på året, er Mors-Thy gået lidt i stå og har tabt de sidste fire kampe i træk. Men én, der ikke er gået i stå, er Morten Balling. Han er blevet ved med at score kasser på stribe og fører netop nu håndboldligaens topscorerliste med 88 mål. - Jeg har fået rigtigt meget ansvar og tillid fra træneren, så det er jeg glad for at have levet op til. Og jeg er da rigtigt stolt over at ligge deroppe, siger den 24-årige spiller. Mors-Thy fik forud for sæsonen ny træner, og han så med det samme et stort potentiale i Balling. - Jeg var oppe og træne med dem før sommerferien og så, at han havde et voldsomt skud. Og det var jo synd at bruge det ude på fløjen, siger træner Jan Paulsen. Så han giver fløjspilleren Morten Balling en masse spilletid på venstre back, og det er en stor grund til målorgiet. - Man får selvfølgelig flere muligheder ude bagfra, og man skal gå lidt mere på mål. Så det har været en stor årsag til, at jeg har fået mange skudchancer, siger Morten Balling.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...