Målrig omgang for Small Stars-spillerne

Bjergby-Mygdal IF-Bindslev/Tversted IF 11-7 Det var to meget lige hold som mødtes i dag, hvilket gav en spændende og intens kamp. Bindslev tog føringen fra starten, da Bjergby lige skulle spille sig varme, men så overtog de føringen og holdt den resten af kampen. Bjergby brændte en del oplagte chancer i dag, men fik trods alt scoret 11 mål. Mange af Bjergbys mål blev scoret på hurtige opløb efter en masse flotte bolderobringer i forsvaret, men der blev også lavet en masse flotte frispilninger i angrebsspillet. Bindslev leverede godt forsvarsspil og forsøgte sig også med hurtige opløb, men var knap så effektive i afslutningerne, hvilket nok til dels var pga. flot retur løb af Bjergby. Bjergbys målmænd leverede igen i dag flot spil og holdt modstanderne nede på blot 7 mål, de har i årets 2 første kampe blot lukket 8 mål ind. Bjergbys mål blev scoret af: Mette Lassen 8, Maja Kristensen 2, Sofie Knudsen 1. Bindslevs mål blev scoret af: Kathrine Graft 6, Maja Kold 1. Ugens small star for Bjergby: Sofie Knudsen. Ugens small star for Bindslev: Kathrine Graft. Dronninglund IF-Vrensted IF 7-8 Så gik sæsonen endelig i gang igen og pigerne havde glædet sig til den første kamp. Kampen var fra start meget jævnbyrdig og holdene skiftedes til at score. Sofie Pedersen fra Dronninglund IF lagde ud med at lave de 3 første mål for Dronninglund IF. Begge hold havde et rigtigt godt forsvar og der blev gået til den i begge ender. For Vrensted var det Louise Jensen der gjorde sig bemærket med hele 6 mål og blev dermed også kampens topscore, men en flot kamp af pigerne og flot fight. Målscore Vrensted IF: Louise Jensen 6 mål, Nanna Andersen 2 mål. Dronninglund IF: Sofie Pedersen 3 mål, Camilla Fønss 2 mål, Sascha Petersen 1 mål, Anna Sofíe Jensen 1 mål. Horne KFUM-Strandby/Elling IF 13-13 Søndag blev der i Stendyssehallen fløjtet op til første kamp i Drenge Lilleput B efter jul mellem Horne KFUM og Strandby/Elling IF (SEIF). Det blev en meget spændende kamp med skiftende føringer til de to hold og deling i porten efter sidste fløjt med 13-13. SEIF kom bedst fra start og førte 2-0 inden Horne efter 9:57 fik reduceret til 1-2 ved Søren. Horne kom foran for første gang efter 14 min, da Jonas scorede på kontra (efter flot udkast af målmanden Thomas) til 4-3. Inden da havde Jonas og Steffen også scoret for Horne. Med 2 mål mere sørgede Jonas for en 6-5 føring til Horne ved pausefløjtet, det sidste sat ind efter 19:58.! Jonas sørgede også for at score til 7-5 i starten af 2. halvleg, hvorefter SEIF scorede 3 mål på stribe til 7-8. Resten af kampen var Horne som bedst på lige med SEIF og på 4 mål af Jonas samt scoringer af Søren og Steffen fik Horne udlignet til 13-13 2 min før slutfløjtet - hvorefter det bølgede frem og tilbage - før det sluttede med uafgjort. Målscorere for Horne KFUM: Jonas Thomsen 9 mål, Søren Ketilson 2 mål og Steffen Jørgensen 2 mål. Målscorere for Strandby/Elling IF: Jonas Jensen 6 mål, Loke Brandt 5 mål og Rasmus Nielsen 2 mål. Igen en flot fight af alle spillerne fra Horne, hvor udover målscorerne Thomas Kirkedal, Mads Nielsen (der flot kæmpede sig til et straffe), Matias Rømer, Anders Kaae, Rasmus Kristiansen og Anton Krog bidrog til underholdningen i Dyssen denne søndag formiddag. Lundergård IUF-Strandby/Elling IF 19-9 Kampen startede ud med at hjemmeholdet kom foran, hurtigt kom udeholdet med op og der var en lang række minutter uden scoring fra nogen af holdene. Efter nogle minutter kom hjemmeholdet foran med et godt angrebsspil, ført an af Mai Han. Hjemmeholdet kæmper sig til en føring på 3-4 mål. Ved halvlegen står der 7-4. Efter 4 minutters spil scorer Sofie Høngård, et rigtig flot mål, ude fra fløjen. igennem hele 2. halvleg, fører hjemmeholdet med 2-3 mål, men Strandby/Elling kæmper rigtig flot. Kampen ender 19-9. Scoringer LIUF: Sofie Siggaard: 3 mål, Nadia Elsayed: 7 mål, Sofie Høngård: 1 mål, Cecilie Olsen: 1 mål, Mai Han Nguyen: 6 mål, Natalie Nielsen: 1 mål. SEIF: Louise Lewaetz: 1 mål, Michell Lykkegaard: 1 mål, Malene Eriksen: 4 mål, Michell Hansen: 2 mål. SHI-Bjergby Mygdal (BMI) 1-8 Så kom vi i endelig i gang i det nye år, hvor pigerne virkelig har gået godt til den til træning. Om så træningen ikke har været godt nok, eller om julemaden har været for tung, ved vi ikke. Men vi ved i hvert fald, at BMI mødte op med en flok piger, som godt viste hvad håndbolden skulle bruges til. De havde tilmed en meget dygtig målmand, som vi, - trods flere flotte skud - ikke rigtig formåede at skyde forbi. Trods det ¿lidt¿ store nederlag, viste pigerne godt forsvarsspil, og det var også netop på det grundlag at SHIs Small stars spiller blev Emilie Bugge, som virkelig gjorde det godt både i forsvaret og retur løbene. SHIs eneste mål blev scoret af Emma. Vi fik desværre ikke målscorerne fra BMI - vi beklager. Skibsby-Højene IF-Hirtshals HH80 12-1 Under søndagens kamp i Højene-hallen mellem SHI og Hirtshals beviste hjemmeholdet, at de nu har lært at mestre forsvarsspillet. Allerede to minutter inde i kampen bragte Rasmus Madsen SHI foran 1-0 på et straffekast og selvom Hirtshals kæmpede bravt, øgede SHI støt og roligt forspringet; 13 min. inde i første halvleg scorede Martin Kjeldsen til 4-0 på dagens finte, og kun et minut senere var det Alexander Andreasen til 5-0, og så var drengene ellers ikke til at stoppe. De næste to mål stod Rasmus Madsen for, godt hjulpet af Martin Kjeldsens præcise afleveringer. Hver chance blev udnyttet, og således placerede Mads Storegaard bolden i nettet få sekunder før pausen. SHI præsterede tillige et rigtig godt forsvarsspil, som sammen med nogle flotte redninger fra målmanden Yuval Abitbul gjorde, at de kunne gå til pausen med 8-0. I 2. halvleg så vi flere gode kontra-angreb fra Hirtshals-drengene, som fortjener ros for, at de på intet tidspunkt mistede gnisten og viljen til at kæmpe. Men SHIs urokkelige forsvar var ikke sådan at komme hverken udenom, over, eller igennem... Tværtimod lykkedes det dem at trække ikke så få angrebsfejl ud af Hirtshals. 2. halvlegs første mål kom fra SHIs Jesper Lund, som tegnede sig for en flot scoring til 9-0. Kort efter fik Hirtshals reduceret til 1-9 ved Mads Poder. Christian Frederiksens mål til 11-1 så ud til at sætte punktum for en god kamp med masser af action, men typisk netop herfor var det, at Martin Kjeldsen fik scoret til 12-1 på kontra i kampens absolut sidste sekund... Ugens Small Stars trøje gik til Martin Kjeldsen. Målscorere for SHI: Rasmus Madsen 5, Jesper Lund 2, Martin Kjeldsen 2, Mads Storegaard 1, Alexander Andreasen 1 og Christian Frederiksen 1. Målscorer for Hirtshals HH80: Mads Poder. Sæby HK-Horne IF 14-8 Sæby Fritidscenter dannede rammen om denne spændende håndboldkamp i drengelilleput rækken. Et talstærkt publikum var mødt frem og de fik i 1. halveg både spænding og lidt dramatik. Holdene fulgtes fuldstændigt ad i 1. halveg. Spillet var i et opskruet tempo i ny og næ, med deraf mange tekniske fejl fra begge sider. Om det var disse tekniske fejl der fik Hornes træner duo til at udtrykke stor utilfredshed med dommerens præstation vides ikke, men 1. halvleg sluttede med 2. minutters udvisning til Hornes træner for brok. Det betød at Horne spillede de sidste minutter i 1. halvleg med 1 mand i undertal. Holdene stod helt lige i halvlegen, men Sæby HK kom ud til 2. halvleg med et fantastisk engagement og flot spil. I løbet af de første 10 minutter i 2 . halvleg havde Sæby kæmpet sig til et 4 måls forspring og kampen var i bund og grund afgjort. Horne IF kæmpede bravt men måtte til sidst se sig besejret med hele 14 - 8. Horne IF scorede kun 2 gange i 2. halvleg takket været godt Sæby HK forsvarsspil men i særdeleshed en velspillende målmand Nicklas Andersen. For Sæby scorede Kristian Baastrup 6 mål, Anders Pristed 3 mål, Jeppe Rasmussen og Frederik Thingbak 2 mål, Mikkel Nielsen 1 mål. For Horne IF scorede Mathias Rønn 3 mål, Steffen Jørgensen og Jonas Thomsen 2 mål, Søren Ketilson 1 mål.

Forsiden