Målsætningen blafrer i Johannesburg

Deltagere strides om vedvarende energi

Johannesburg 2. september 2002 08:00

JOHANNESBURG:Spørgsmålet om mere vedvarende energi var det store uløste problem, da klokken søndag eftermiddag begyndte at falde i slag for forhandlerne på FN's verdenstopmøde i Johannesburg. Græsrødderne så allerede en dundrende fiasko i horisonten. Der var ved 18-tiden ikke nået enighed om forpligtende målsætninger for fremtidens udbygning med forureningsfri energi. EU har foreslået, at vedvarende energi skal øges fra knap 14 til 15 procent af verdens samlede energiforsyning, og at industrilandene skal have øget deres andel af vedvarende energi med mindst to procentpoint i år 2010. USA er ikke begejstret for forpligtende og konkrete målsætninger overhovedet, men det er først og fremmest de flere end 130 ulande i gruppen G77, der har reageret voldsomt på forslaget. - Det er den klassiske problemstilling i G77, som jo også omfatter de olieproducerende nationer. Og OPEC-landene har aldrig været særligt interesserede i vedvarende energi, så der er intern splittelse i G77, sagde en kilde tæt på forhandlingerne. Det andet store udestående i handlingsplanen fra topmødet er sanitet, dvs. kloakering og hygiejniske leveforhold. Mens der er enighed om at fastholde FN's Millennium-målsætning om at halvere antallet af mennesker uden rent drikkevand inden 2015, har der ikke kunnet opnås konsensus om et tilsvarende mål for de næsten tre milliarder mennesker, der lever uden sanitet. EU-landene har efter meget lang tids diskussion accepteret afsnittet om frihandel, bistand og globalisering. Den helt store anstødssten for ulandene er Vestens landbrugsstøtte på 350 milliarder dollar om året, som forhindrer de fattige lande i at afsætte deres varer. Og det står klart, at ulandene ikke skal regne med mere udviklingsbistand eller med aftrapning af landbrugsstøtten i de rige lande, for hverken EU eller USA har haft modet til at røre ved de omstridte subsidier. Det var imidlertid ikke teksten om landbrugsstøtte, EU havde vanskeligheder med, sagde kilden, som ikke ønskede at oplyse yderligere, da man endnu kan havne i en fastlåst situation, hvor alt kastes ud til forhandling igen. I EU-kredsen er man til gengæld meget tilfreds med teksten om klimaændringer. Heri opfordrer de lande, som har ratificeret Kyoto-protokollen, dem, der ikke har, til at følge trop. Der erindres også om, at Kyoto-aftalen ifølge Millennium-erklæringen fra 2000 skulle være trådt i kraft under verdenstopmødet i Sydafrika. Nu sker det tidligst i 2003, hvis ellers det uberegnelige Rusland tiltræder klimaaftalen. De forhandlende ministre havde sidste frist tidligt mandag morgen, hvor stats- og regeringschefer fra hele verden formelt skulle indlede FN-topmødet. De kommende dage i Johannesburg er helliget taler, bilaterale møder og store udadvendte aktiviteter og skulle nødig forstyrres af, at embedsmænd og fagministre ikke er blevet færdige med handlingsplan og den korte politiske erklæring. Hos de danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen var der søndag aften udbredt skuffelse. Koordinator John Nordbo konstaterede, at ingen i Johannesburg har talt om den omfattende "globale aftale", som ellers tidligere har været det danske EU-formandskabs kongstanke. Aftalen, der blev undfanget i SR-regeringens tid, skulle give ulandene frihandel og mere bistand, mod at de forbedrer deres regeringsførelse og beskytter miljøet. - Udtrykket er ikke på nogens læber hernede, og det skyldes jo, at regeringen siden foråret ikke har gjort noget som helst for at promovere en global aftale. Topmøderesultatet kommer ikke til at indeholde noget om gældslettelse, øget markedsadgang eller bistand, som er kerneelementerne i Folketingets beslutning fra 23. maj 2002. Det er både synd og meget problematisk, erklærede John Nordbo. Generalsekretær Vagn Bertelsen fra ulandsorganisationen Ibis mente, at handlingsplanen tegnede til at blive en parentes uden konsekvenser. - Det er katastrofalt, at ilandene ikke vil give indrømmelser om frihandel, men som en trosbekendelse gentager, at dette skal behandles i den kommende Doha-runde. Hvis den politiske erklæring ikke løfter sig op, men overlader alt til markedskræfterne, vil jeg kalde topmødet en fiasko, sagde Vagn Bertelsen. Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden fandt udsigten til en acceptabel handlingsplan så ringe, at han var tæt på at foretrække, at der slet ikke blev nogen aftale. - Spørgsmålet er, om EU er ved at sælge ud af sine målsætninger på energi. Det seneste aftaleudkast, jeg har set, lyder på mere kul til ulandene, mere olie, sågar atomkraft. EU har det taktiske problem, at man fremstiller det, som om man er venner med ulandene. Men der skal i alle venskaber helst være lidt gensidighed. Måske er venskabet overvurderet fra EU's side, sagde Lars Georg Jensen.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...