Nørager

Målscoringer godt fordelt

} HÅNDBOLD: Det blev til et forventet nederlag til TVIS/Holstebro for Løgstørs bedste håndbold-herrer i jyllandsserien på 31-24 og 17-11 i pausen. Men holdleder Knud Zimmer ser alligevel en smule optimistisk på tingene, selvom det nu er blevet til adskillige nederlag og en placering i bunden af rækken. - Jeg hæfter mig ved, at samtlige spillere er på måltavlen, og det er vigtigt, siger Knud Zimmer, der noterer, at det stadig kniber i forsvaret. - Spillerne er unge og forholdsvis urutinerede, og de havde store problemer med de divisionsreserverne, siger han. Især kun 19-årige Mads Kristesen gjorde n god figur på Løgstør-holdet. Han var med for anden gang. Målscorere: Kent Tetzlaff 4, Jan Jensen 3, Martin Nørager 3, Jonas Røge 3, Svend Aage Nielsen 3, Jens Gregersen 3, Mads Kristensen 3 og Rene Kristensen 2.

Forsiden