Aalborg Pirates

Målskarp back var ikke tilfreds: Vi har det forkerte mindset

Aalborg Pirates måtte kæmpe for to point imod Hvidovre

Det positive for piraterne er, at Victor Panelin-Borg (tv) har fundet målformen. Arkivfoto: Martin Damgård

Det positive for piraterne er, at Victor Panelin-Borg (tv) har fundet målformen. Arkivfoto: Martin Damgård

ISHOCKEY:Sæsonen startede forrygende for Aalborg Pirates, der imponerede med to point i udekampe i Champions Hockey League og siden smadrede Odense i første hjemmekamp i Metal Ligaen.

Men siden har det været så som så med det gode spil, og tirsdag aften måtte holdet nøjes med to point i hjemmekampen mod Hvidovre Fighters i en sejr på 2-1.

Victor Panelin-Borg scorede sejrsmålet i overtime, efter Hvidovre havde udlignet med 11 sekunder igen af den ordinære spilletid, mens Jeppe Juk Korsgaard sad ude i to minutter.

- Der manglede meget i dag. Man kan vel kalde det en rigtig tirsdagskamp. Der manglede kvalitet, og vores mindset fra slet ikke, som det skulle være, siger svenskeren, der scorede efter flot forarbejde fra Thomas Spelling og Julian Jakobsen.

- Men vi kan ikke være tilfredse med vores start i ligaen. Og i det hele taget er en tilfreds spiller en tabende spiller, siger han.

Tilskuerne følte sig snydt i slutningen af den ordinære spilletid, hvor dommerne dømte en fejlagtig icing mod piraterne.

- Men det kan vi ikke bruge til noget nu. Vi kunne selv have været skarpere hele kampen igennem, siger Victor Panelin-Borg.

Aalborg Pirates har 8 point efter fem kampe - fire færre end Rungsted i toppen af rækken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.