Måltid for multihuset i Moseby

Mosebys pri­va­te kok­ke ta­ger fat igen. Ar­kiv­fo­to: Erik Sahl

Mosebys pri­va­te kok­ke ta­ger fat igen. Ar­kiv­fo­to: Erik Sahl

MOSEBY:Beboerne i Moseby har igen i aften mulighed for at lære hinanden bedre at kende ved at spise sammen på Moseby Skole. Overskuddet går til det planlagte multihus, men formålet er lige så meget det sociale. Forslaget kom frem på et borgermøde om, hvad man kan gøre for at få penge i kassen til projektet, ud fra betragtningen, at folk i den ene ende af byen ikke kender dem i den anden. Og fire kvinder, Sonja Kristensen, Britta Hjorth, Vivi Nielsen og Ruth Kristensen, meldte sig straks til køkkentjansen. Der bliver musik til maden. Godt Blandet spiller. Der er trykt 100 billetter til arrangementet. Skovsgård blev renset for affald SKOVSGÅRD: Der var tilstrækkelig tilslutning til, at Store Rengøringsdag i Skovsgård, fik ryddet op på gader og stræder. Traileren, der stod parat til at køre affald væk, var godt læsset med fyldte, sorte plasticsække. Hovedgaden frem til hovedvej 11, med tilhørende sidegader, samt Under Skoven og cykelstien mellem Skovsgård og Brovst, blev renset for affald. Det var i stor udstrækning det sædvanlige affald, der fyldte mest i sækkene: dåser, flasker, plastic og meget papiraffald. Efter et par timers arbejde var Grøn Dag forbi, og det var tid til betaling for indsatsen: Borgerforeningen bød på mad og drikke på p-pladsen ved Dagli'Brugsen. jk Strandtur for hele familien TRANUM: Motions- og naturglade har mulighed for en god oplevelse på søndag, når Skov- og Naturstyrelsen indbyder til strandtur for hele familien. Turen starter ved kiosken ved Tranum Strand og går til Ejstrup Strand og retur. Skovløber Søren O. Sørensen og naturvejleder Svend Møller Nielsen vil fortælle om sten og andet opskyl.