Måltid mere end mad

Alle har ret til god mad hver dag. En tallerken dampende, duftende og farverig. Friske gulerødder, kartofler, broccoli og saftigt kød eller fisk.

Ved et bord og i godt selskab. Institutionsbarnet, patienten og beboeren på plejehjemmet skal have god mad hver dag. Ellers går de i stå. Som velfærdssamfund har vi mere end råd til at sørge for, at de får god mad. En tidligere finansminister har sagt, at vi har råd til at købe hele verden. Med de muligheder er god hverdagsmad let at gå til. Kost & Ernæringsforbundet er i gang med et projekt, vi kalder Den gode hverdagsmad. Projektet består af nogle forskellige elementer. Nogle af dem giver helt sig selv. Hverdagsmaden skal være vellavet, ernæringsrigtig, smage godt og give nye oplevelser. Maden skal spises i trygge rammer og helst i et nært samvær med mennesker, man holder af – der skal mindst to personer til et måltid. Den gode hverdagsmad arbejder med alle de behov, et menneske har i forbindelse med et måltid. Et måltid er nemlig mere end blot mad på en tallerken. I tider, hvor der er mangel på arbejdskraft, er det lettere sagt end gjort at få en god håndfuld bløde elementer arbejdet ind i den daglige dont med hverdagsmaden på hospitaler, plejehjem og i daginstitutioner. Alligevel mener jeg, at det kan lade sig gøre – også uden at lægge endnu en byrde på plejepersonalet og andre faggrupper, der i dag serverer mad. Tanken er, at en kostfaglig uddannet person skal tage hånd om de bløde tiltag samtidig med, at hun tager hånd om måltidet til den enkelte person. Kostfaglige kompetencer gør medarbejderen i stand til at målrette maden til den enkelte persons behov. Vi kalder den kostfaglige funktion for en måltidsvært. Måltidsværten skal være til stede og yde omsorg for patienten, barnet og plejehjemsbeboeren. Omsorgen består for eksempel i, at tale med fru Hansen, der ønsker noget at spise. Det lyder lige til, og det er det måske også, men det bliver ikke praktiseret ret mange steder. Måltidsværten skal sammen med fru Hansen finde frem til, hvad hun ønsker at spise, og hvordan det skal smage. Når det står klart, skal værten sørge for, at køkkenet laver retten, som værten serverer. Efter måltidet taler måltidsværten og fru Hansen sammen igen. Hvordan var måltidet. Hvordan smagte det. Hvad ønsker fru Hansen anderledes. Hvad skal der være mere eller mindre af og så videre. Når måltidet er talt igennem, sørger værten for at registrere alle ønsker, så de bliver efterlevet næste gang fru Hansen skal have noget at spise. Måltidsværten er en stor hjælp for blandt andet gamle og patienter, der har mistet lysten til at spise og er på vej til at blive underernærede. Erfaringer fra blandt andet sygehuse viser, at patienter, der får omsorg og hjælp i forbindelse med måltidet, begynder at spise igen. Patienter kommer sig hurtigere over en behandling, hvis de spiser. Det er langt fra altid muligt for blandt andet personalet på et plejehjem at give den enkelte beboer både omsorg og tryghed samtidig med, at de serverer mad. Det kan umuligt lade sig gøre, når medarbejderen skal nå rundt med mad til flere beboere på næsten ingen tid. Inden hun skal videre med de næste opgaver. Den gode hverdagsmad samt et trygt forhold mellem den, der skal have noget at spise, og måltidsværten kommer jo ikke bare af sig selv. Arbejdsgiveren og de myndigheder, der tager sig af daginstitutioner, plejehjem og hospitaler skal også være med på ideen. I det her tilfælde taler vi om kommuner, regioner og ledelsen på de enkelte institutioner. Jeg er sikker på, at maden og måltidet er et højdepunkt for mange mennesker på plejehjem, hospitaler og daginstitutioner. Også selv om, maden fra køkkener i offentlige institutioner fra tid til anden bliver udsat for hård kritik fra både brugere, pårørende og medier. Kritikken kan være berettiget. Ofte er den uberettiget. Nogle gange går kritikken på, at den mad, der for eksempel bliver serveret på et plejehjem, ser kedelig ud og i det hele taget er uappetitlig. Meldingen kommer ofte fra vrede pårørende, fordi deres kære måske afviser maden og er godt på vej til at blive underernæret. Jeg påstår ikke, at maden er uden betydning for, om en ældre eller syg person holder op med at spise. Men det er almindeligt kendt, at patienter under behandling mister appetitten og holder op med at spise. På samme måde med de gamle på et plejehjem. Sorg, ensomhed og fortvivlelse kan få dem til at miste appetitten og afvise maden. Det vil vi lave om på. Sammen med medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet vil jeg forbedre forholdene. Medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet laver en million måltider om dagen, og de vil arbejde for, at den varme, nærhed og omsorg, plejehjemsbeboeren, patienten og institutionsbarnet mangler for at hverdagsmaden bliver en endnu bedre oplevelse, kommer ind i billedet. I første omgang vil det være en investering i vores medborgeres liv, deres helbred og deres sundhed. På lang sigt vil det kunne dæmpe udgifter hos andre offentlige institutioner i samfundet, er jeg sikker på. For der er flere perspektiver i Den gode hverdagsmad. Måltidsværten vil også kunne hjælpe personer, der spiser for meget eller forkert. Måltidsværten vil kunne hjælpe med at hæve sundhedsniveauet hos skolebørnene, så de får mere energi til at følge med i undervisningen. Måltidsværten vil også kunne gøre en forskel på private arbejdspladser, hvor medarbejderne også skal have god og ernæringsrigtig hverdagsmad. Alle de steder, hvor måltidsværten kan gøre en forskel, ser vi gerne, at det sker i samarbejde med andre kyndige fagfolk inden for det kostfaglige område. Vi er nødt til at gøre en indsats, og vi skal begynde allerede i dag.