Månedens hund i februar
Lukas elsker træning - og kan lide at gå tur langs

Den 19 uger gamle Lukas er Månedens Hund. Her med ejer Lene Taasti Pedersen. Privatfoto
SÆBY:Månedens hund i februar blev den lille 19 uger gamle Kooikerhondje hvalp Lukas.
Lukas startede med sin ”mor” Lene Taasti Pedersen på DcH`s hvalpehold for 3 uger siden, og har allerede lært rigtig mange ting og vist stor flair for gamet trods sin meget unge alder.
- Jeg valgte at melde mig og Lukas til hvalpetræning, da Kooikerhondjen jo er en brugshund som f.eks. labradoren, og derfor har behov for en masse stimulering og aktivering, udover motion, som den også skal ha rigeligt af, ja man ligger ikke på sofaen når man har en sådan hund, siger Lene smilende.
Kooikerhondjen bliver på grund af sin rød og hvide pels kaldt ”Dannebrog på 4 ben”. Det er en lille aktiv og meget legesyg hund der elsker vand, de er meget godmodige og meget velegnede som familie hunde.
- Træningen på hvalpeholdet foregår indlæringsmæssigt med klikker, hvilket er noget helt nyt for mig, men jeg synes det er en fantastisk måde at træne hund på, og jeg må sige at jeg er blevet fuldstændig bidt af det, og jeg har da også allerede besluttet at fortsætte i DcH Sæby efter hvalpeholdet, fortæller Lene.
- Det er jo ikke kun Lukas der lære noget, jeg har også lært en masse, det er jo os begge to der er på skolebænken her på hundeskolen. Vi har allerede et godt sammenhold, os kursister på hvalpeholdet, så det er ekstra hyggeligt at komme afsted til træning. Der er gået lidt sport i at være den bedst forberedte til træning, man vil jo gerne være en af dem der får ros. Så jeg var da også godt stolt da vi fik klapsalve sidste gang efter en veludført øvelse.
Lukas nyder træningen, især den sidste del hvor vi går en lang tur på stranden alle mand og alle hundene får lov til at lege sammen, det er kvalitetstid der vil noget, og man tager hjem med et kæmpe stort smil på læberne, og en meget træt men veltilfreds hundehvalp, griner Lene, imens hun prøver at få styr på sin lille ballademager.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.