Sindal

Måneskins-arbejde stopper overkørsel

SINDAL:Fra lørdag aften til søndag morgen og igen fra søndag aften til mandag morgen må bilisterne finde alternative ruter i stedet for at krydse banen ved Sindal Station. Bane Danmark, tidligere Banestyrelsen, der blandt andet har til opgave at sikre, at skinner, signaler og sikkerhedssystemer bliver holdt ved lige og at bane-nettet bliver renoveret, spærer således alt trafik i de to perioder fra 17.30 om aftenen til 7.30 om morgenen. Ifølge Lisbeth Ligaard, pressevagt i Bane Danmark, spærres overkørslen af, fordi sveller og dingenoter er så slidte og rustne, at de skal skiftes. Ifølge Bane Danmark vil måneskindsarbejdet ikke nmedføre ændringer eller indskrænkelser i togtrafikken.