Aalborg

Mårhund på langfart

En mårhund med GPS afslører, at skadedyret kan komme vidt omkring i Nordjylland på 14 dage.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto fra da Skov og Naturstyrelsen satte idag en satelitmærket mårhund ud i området. Foto: Lars Pauli

Mårhunden blev sat ud med en GPS i Lille Vildmose den 17. maj. Straks efter strøg den mod vest og sydvest med en fart på op mod 20 km i døgnet. Turen gik mod Himmerlands vestkyst fra Lovnshalvøen til Løgstør. Herefter løb mårhunden mod nord, og efter 14 dage er mårhunden nu vendt tilbage til Lille Vildmose. Kommer vidt omkring Vildkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen i Aalborg har fulgt mårhundens færden med GPS'en, og han siger, at det har givet megen viden om mårhunden og dens adfærd. - Der kan sagtens være mange mennesker, der kan se den samme mårhund, når den kommer vidt omkring, siger Ivar Høst i en pressemeddelelse. Han kan desuden se ud fra mårhundens færden, at den har bevæget sig mest om natten, og at den flere gange har krydset stærkt trafikerede veje. - Med vores mårhunds bedrifter i mente, er det ikke så sært, at vi oftere hører om trafikdræbte mårhunde end levende, siger Ivar Høst.