Lokalpolitik

Maarup er økonomisk ansvarlig

LÆSERBREV

Af Jette Rask, gruppeformand for Social- demokraterne i Mariagerfjord Jeg skal ikke blande mig i Gytte Bachs rådgivning til Venstre vedr. borgmesterkandidat. Men når vores nuværende borgmester også nævnes i læserbrevet, vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på et par ting. Ansvarlighed for økonomien. Hvem havde det ved budgetlægningen. Det var H C Mårup. Havde vi ikke fået en mindre skattestigning for den enkelte borger, men 30 millioner til kommunen, hvor havde vi så været i dag. Hvilke serviceområder skulle så have stået for tur? Mindre hjemmehjælp, færre timer til skolerne eller hvad? Hvor var Venstre da? Hvad var Venstres bud på en bedre økonomi? Jeg spørger bare. Jeg ved ikke, hvor du har oplevet en større indsigt i økonomi fra Carsten Brandt Andersens side i forhold til H.C. Maarup. Jeg har ikke, og jeg er også medlem af økonomiudvalget sammen med de tre nævnte herrer. Jeg er enig med dig i, at Carsten er dygtig og også har en fremtid i politik. Men tag ikke fejl af Maarups erfaring og viden i forhold til kommunal økonomi. Der er ikke helt de samme muligheder som i bankverdenen. Vi er underlagt store krav og bestemmelser fra regeringens side. Så vær tryg ved H.C. Maarups styring af Mariagerfjord Kommune