Mårvrimmel, så det kniber med fælder

Vinteren sætter rekorder, og fældefangst overgår sikkert jagten

Husmåren er nu så udbredt i Danmark, at der stort set dagligt kommer henvendelser til Falck: Hjælp. Vi har mårer på loftet. Vildtkonsulent Kurt Thomsen, Skagen, har personlig henvendelse ca. hver anden dag, og det er fra folk alene i Skagen kommune, som søger råd eller anmoder om at få sat fælder op. Ifølge jagtstatistikken nedlægges eller fanges 4000-5000 husmårer pr. år, men antagelig langt flere fanges gennem den organiserede mårassistance, man har overladt til Falck. Optælling her foretages ikke. I Skagen er nylig indkøbt 10 ekstra fælder, således at kommune og Falck råder over i alt 20. Kurt Thomsen fortæller, at folk naturligvis kan tage fejl, og at støj på loftet somme tider skyldes mus, men hans indtryk er, at spektaklet oftest skyldes måren. Støjen er den almindelige anledning til, at folk beder om at få dyret (dyrene) fanget, men dertil kommer problemet med, at mårer besørger på bestemte steder, som afsløres ved, at urin siver gennem loftet og fremkalder pletter. Skoler hjemsøgt Skoler er pudsigt nok hjemsøgt, måske fordi der her er fred aften og nat. Parcelhuse frister tilsvarende, fordi de er velisolerede, men måske ynder måren allermest sommerhuse, hvor der er ro. Problemerne omfatter foruden støj og griseri tillige ødelæggelse af isolering. Hvis man søger Falcks hjælp for at få måren fanget, får man instruktion om at tilse fælden hver morgen og aften. Hvis dyret går deri, aflives det i særlige CO2 kamre på Falck-stationerne, idet fælden med fangst kan anbringes heri, og døden er smertefri og umiddelbar. Metoden er udviklet i samarbejde med Landbohøjskolen, og det er tusinder af mårer, som gennem årene er fanget og aflivet som beskrevet. Til destruktion Fangsten ved huse er lovlig hele året, men mårhjælperne er instrueret om at vise hensyn og eksempelvis slippe hunmårer løs igen, hvis de ser ud til at have unger. De dyr, som Falck fanger og afliver, bliver sendt til destruktion, ligesom eksempelvis opsamlede eller aflivede dyr på vejene. De må ikke omsættes, selv om Danske Pelsauktioner ad denne vej kunne få en betydelig kollektion. Hvis husejeren ønsker måren udleveret, er der intet i vejen herfor, men så skal vedkommende selv betale aflivningen. Æg og søde sager Det kan for øvrigt være lidt af en kunst at få måren i fælden, og det er sjældent, den kan fanges på loftet, hvor den bor. Fælden anbringes ude, gerne overdækket langs en mur eller hæk, hvor mårens adgangsvej til huset er sporet. Så længe det er tøvejr, bruges almindeligvis æg som lokkemad, og der prikkes hul i skallen, så ægget dufter. Eventuelt anbringes et æg yderst i indgangen og endnu et inde i fældens bund. Et andet middel er ukrydret svinefedt anbragt i en halv æggeskal, og endelig nævner Kurt Thomsen et tredje fif: Læg en spandauer (wienerbrød) i. Måren ynder søde sager. Hjælpen omfatter altså også gode råd om, hvordan man selv kan gå til værks. Også i naturen Den voksende bestand af husmår viser sig også udendørs. For det første afslørede sneen for nogle uger siden usædvanlig mange mårspor i skoven. For det andet er man begyndt at møde måren ved højlys dag. Indtil for få år siden var det ganske usædvanligt at se en mår på jagt. De "nedlagte" mårer var stort set fanget i fælder, idet sporsne dog kunne give anledning til mårjagt og resultat ved en risbunke i skovbunden. Nu derimod hører man om mårer, der passerer jægere på post. De færdes i skoven, så mår eksempelvis i fjor optrådte hele tre gange under en jagt på Jyske Ås. Endda antydede afstanden mellem de tre iagttagere, at det måtte være tre forskellige dyr, som løb på jorden i solskin. Ude bor måren typisk i brændestakke eller efter sigende i gamle kragereder, egernbo e.l. Skovmåren, som er totalfredet, er den art som især har ry for at jage egern, men spørgsmålet er, om ikke også husmåren (med hvidt bryst) dyrker samme sport. I hvert fald er dens store udbredelse ofte sammenfaldende med tilbagegang for egernet.