EMNER

Måske alligevel for kreativ?

KHADER Der er nogen, der har klumret i det...

Med blandt andre denne melding, meget direkte rettet imod folketings- og bestyrelsesmedlem for Det Radikale Venstre, Naser Khader, har lederen af den radikale folketingsgruppe, Marianne Jelved, tydeligt markeret, at der er én og kun én linje inden for partiet. Og at denne linje på det helt overordnede plan bliver lagt og tegnet af én og kun én person, nemlig Jelved selv. Som kulmination på få dages tumult, efter at Naser Khader har udtalt, at partiet bør være forsigtig med at stille ultimative krav, står det fast, at De Radikale stiller med seks om ikke ligefrem ultimative krav, så i hvert fald ”uomgængelige” krav - som Jelved kalder dem - for at kunne indgå i landets næste regering. Blandt andet skal skattestoppet afskaffes, og i det hele taget har radikale tænkt sig meget konsekvent at følge ”en anden vej” end den siddende VK-regering, støttet af Dansk Folkeparti, når det gælder eksempelvis udlændinge-, udviklings-, skole- og velfærdspolitik. Endelig er det et krav, at Marianne Jelved skal være statsminister. Ifølge samme Jelved kan det aldrig komme på tale, at Venstre og konservative på noget som helst tidspunkt kan blive bragt i en situation, hvor de kan satse på et skiftende flertal i folketingssalen - altså med skiftevis Dansk Folkeparti og De Radikale. På sin side har Naser Khader - i hvert fald indtil han blev sat på plads af partiledelsen - været åben for kompromis, understreget med udtalelsen: ”Jeg ønsker ikke at sige, at hvis to-tre punkter ikke bliver lavet om, så bliver der ikke lavet om på noget som helst. Der er nogle ting, som vi må leve med, så længe vi ikke har 90 mandater”. Så mens Naser Khader er - eller i hvert fald har været - åben for lidt af hvert, har Marianne Jelved i helt anderledes grad sømmet partiet fast på ét og kun ét sted. Stik imod tidligere tiders linje, hvor partiet har indgået i mange forskellige regerings- og partikonstellationer. Lidt drillende kan man konstatere, at Det Radikale Venstre måske nok gør, hvad det kan for at appellere til den såkaldt kreative klasse - men særligt kreativt virker det ikke umiddelbart kun at ville klamre sig til ét udgangspunkt, som andre så bare har at rette sig ind efter. Med sin kompromisløse linje kan partiet risikere endnu flere år uden magt og indflydelse - bare i endnu højere grad selvvalgt.