Byggeri

Måske badehotel i Lildstrand

Ejer har planer om at gøre Sandnæshus til badehotel på ny

Sandnæshus i Lildstrand står måske foran en ny epoke som badehotel. Foto: Ole Iversen
Sandnæshus i Lildstrand står måske foran en ny epoke som badehotel. Foto: Ole Iversen

LILDSTRAND: Det blev opført som badehotel tilbage i 1933. Siden har det været lejrskole og privat feriebolig, opdelt i lejligheder.

Nu kommer Sandnæshus i Lildstrand måske til ære og værdighed som badehotel igen, skriver Thisted Dagblad søndag.

- Vi har ikke tage beslutningen endnu. Der er mange forhindringer, som skal overvindes, men huset kræver af os, at vi undersøger muligheden, siger Jesper Jungersen, direktør for bygge- og udlejningsfirmaet Danner Gården, som købte Sandnæshus i 2007.

Han vil nu indkalde til et borgermøde, hvor planerne bliver præsenteret. Men ifølge direktøren har planerne allerede mødt velvilje både lokalt i Lildstrand og i Thisted Kommune.

Hvis badehotellet skal være rentabelt, kræver det dog ifølge direktøren både en tilbygning - og at den eksisterende bygning gennemgår en ”skånsom, men gennemgribende restaurering”.

I alt skal det nye Sandnæshus rumme omkring 35 værelser. Det er i øvrigt planen, at hotellet skal have åbent hele året.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden