EMNER

- Måske er det slet ikke så ringe at bo i Farsø Kommune

FARSØ KOMMUNE: Forældrene brokkede sig, pædagogerne gik til fagligt møde, og politikerne måtte tænke nye tanker. Børnepasning er et ømtåleligt emne, og man skal i generelle vendinger ikke sætte en fod forkert, før en vis herre er løs. Skal man være en smule kedelig og begynde at se på statistik, er billedet for Farsø måske ikke helt så sort. Ifølge tal fra Indenrigsministeriet - som kommunerne i øvrigt selv har indberettet - så er Farsø Kommune faktisk ganske godt stillet, hvis man isoleret set vælger at se på antallet af pædagoger per barn. Farsø har 2,3 pædagoger for hver 10 børn, mens de nabokommuner, som man kan sammenligne med er ringere stillet. I Aars er der 1,7 pædagog for hvert 10-barn, mens Aalestrup og Nørager må nøjes med 1,4 pædagog for hvert 10. barn i kommunen.