Måske fransk Beckham-debut 17. februar

David Beckham får muligvis debut for Paris Saint-Germain 17. februar, siger træner Carlo Ancelotti.

7. februar 2013 19:59 - Opdateret 7. februar 2013 20:02

Måske fransk Beckham-debut 17. februar

Det 37-årige engelske fodboldikon David Beckham har endnu ikke påbegyndt træningen i Paris Saint-Germain, men midtbanespilleren kan få debut i fransk fodbold 17. februar - altså i næste uge - når førerholdet i Ligue 1 gæster Sochaux.

Den melding kom PSG-træner Carlo Ancelotti med torsdag.

- Lige nu har vi givet ham lov til at blive i London. Han har trænet godt og kommer til at fortsætte med det resten af denne uge.

- Når vi kommer tilbage fra Valencia (Champions League-kamp tirsdag i næste uge, red.), påbegynder han træningen hos os.

- Måske bliver han klar til kampen mod Sochaux eller ugen efter. Det er ikke noget problem. Han skal bare komme i form, siger Ancelotti ifølge AFP.

Beckham har underskrevet en korttidskontrakt med PSG, som har en aftale med englænderen for resten af denne sæson.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...