Horne

Måske historisk dag i Stendyssehallen

HORNE: Når Hornes damer i 2. division søndag eftermiddag møder Hornbæk, skal de forsøge at revanchere sig for de brændte chancers kamp i Bjerringbro sidste søndag. Kampen mod Hornbæk kan desuden også vise sig at blive historisk. Hornes topscorer gennem mange sæsoner Aase Christensen kan nemlig, hvis hun scorer fire mål, runde sit divisionsmål nummer 2000. 430 divisionskampe har hun spillet for Horne, og hun har været topscorer i næsten alle sæsoner. 2000 divisionsmål er der nok ikke andre, der opnår, hvis ikke håndboldreglerne bliver markant ændret. Men Horne har dog flere spillere, der har scoret omkring 1000 divisionsmål. Lillesøster Tove mangler således kun 14 mål i at komme i samme klub som Helen Jensen med 1000 scorede divisionsmål. Helle Didrichsen er også godt på vej. schib