Hospitaler

Måske medborgerhus i det gamle sygehus

Det gamle sygehus i Saltum, som senest har været benyttet som børnehave, kan måske blive et nyt forsamlinsghus/medborgerhus.

Skal det gamle sygehus være medborgerhus. Det skal et borgermøde svare på i dag. Arkivfoto: Erik Sahl

Skal det gamle sygehus være medborgerhus. Det skal et borgermøde svare på i dag. Arkivfoto: Erik Sahl

På et borgermøde på Saltum Centralskole i formiddag skal stemningen loddes hos byens borgere. Initiativtager er Thomas Kranker, som godt kunne tænke sig et centralt placeret samlingssted for byens borgere. Han har svært ved at forestille sig andre anvendelsesmuligheder. Grunde er ikke stor nok til boligbyggeri, og privat anvendelse er næppe realistisk. Visse steder trængher bygningen til en kærlig hånd. Jammerbugt Kommune har udbudt bygningen til salg, men den er ikke afsat endnu. Prisen er omkring 875.000 kr. - Det vil selvfølgelig være dejligt, hvis vi kunne få en gavecheck på huset fra kommunen, siger Thomas Kranker. Men nu vil han i første omgang have undersøgt om der blandt byens borgere overhovedet er interesse for medborgerhus-projektet. Er der det, skal de mange arbejdsopgaver fordeles. Blandt andet skal der søges penge hos fonde.