Måske skal andre til at hjælpe os?

Søndag middag. Man forsøger at komme til kræfter efter et herligt besøg på Skagen Festivalen. Hovedet er fyldt med brudstykker af musik, og stemningen sidder stadig i knoglerne, - den der "man holder næsten vejret"-stemning, når det bliver for smukt til at holde ud.

Samspillet mellem publikum og de forskellige kunstnere får alting til at gå op i en højere enhed. Indrømmet – jeg er vist ikke faldet ned endnu. Men der kommer lidt jordforbindelse på, da jeg læser "visionen og Nordjylland", skrevet af chefredaktør Ulrik Haagerup: "Kom på toppen". Hatten af for den. Måtte der være mange, som tager den til sig. Endelig en mulighed for at løfte sig op fra den grå virkelighed, hvor vi tæller arbejdsløse og bekræfter hinanden i, at det går da vist ikke for godt. Det er muligvis stadig musikken, som får mig til at flyde med, men jeg blev faktisk grebet af retorikken i visionen – som da Haagerup remser alle spørgsmålene op om, hvorfor man absolut skulle vælge at tage til Nordjylland i stedet for alle de andre steder i Europa: "Fordi det er i Nordjylland, at man kommer på toppen." "Fordi vi beslutter det. Og begynder at arbejde sammen mod målet" Der var mere af samme glimrende skuffe, og måtte både politikere, borgmestre og alle vi borgere tage det til os i stedet for at passe vores egen lille andedam – vores egen lille kommune, hvor der "heldigvis" er grænser ud til alle de andre. Jeg tænker videre i min efter-Skagen-søndagsfølelse og forestiller mig, at Nordjylland blev stedet, hvor man tog hen for at høre virkelig god musik, og hvor man samtidig kunne overnatte til overkommelige priser. Problemet, når man kommer langvejs fra, er jo altid "hvordan kommer vi hjem?". Jamen, de skal slet ikke hjem samme dag. De kan spise og drikke, hvad de vil, for de skal overnatte et af de mange steder, hvor man tager højde for, at musikgæster ofte kommer sent hjem og derfor gerne vil have mulighed for et morgenbord indtil kl. 12 næste dag. Ja, nu drømmer jeg vist igen. For jeg har jo været der – "på toppen" af Danmark og hørt musik, så tårerne trillede og hårene rejste sig i nakken af salighed. Vi tog hjem midt nat med en oplevelse af de helt store – et forholdsvis nyt band "Kjærholt – Bregenborg Band", som gjorde ting ved Dubliners musik, som aftvang respekt fra selv de gamle mestre, som bad to af bandets musikere være backing for dem til eftermiddagen Spil-sammen. Dubliners. Før den oplevelse optrådte K-B-Band på Havnescenen, hvor stemningen kom på kogepunktet. De kan noget med den bas. Og med fløjten. Og sangeren, som lyder som smøger og whisky, men angiveligt er fra Bornholm. Tak til solskinsøen! Jo, vi har allerede været "på toppen", og vi kommer igen! Måske skulle resten af Nordjylland se at komme ud af hullerne, få arbejdshandskerne på og gøre noget helt specielt for denne dejlige del af Danmark?