Skolevæsen

Måske skulle man anskaffe sig en sofa...

Afdelingsleder drømmer om en halv times kreativt frikvarter

Måske ville skolerne i Mariagerfjord se ganske anderledes ud, hvis der var flere sofaer på ledernes kontorer. Tankeeksperimentet blev gjort, da Hadsund Skoles torv onsdag aften var ramme om et møde om skoleledelse. - Den kreative, reflektive ledelse kan godt drukne i administration. Hvis man nu lagde sig ned på den sofa, man ikke har, en halv time hver dag, kunne man tænke kreativt, drømte afdelingsleder på Hobro Søndre Skole Kim Egeberg Johansen. Man kunne også tage tænkehatten på og gå et sted hen, hvor man ikke bliver forstyrret af kimende telefoner og e-mails, der uafladelig popper op på skærmen. - Det vil jeg gerne blive bedre til - at lave ingenting, og lade ideerne komme til mig. Ellers tror jeg, man går død som leder, sagde Kim Egeberg Johansen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende fredag.