Frederikshavn

Måtte bygge om to gange

FREDERIKSHAVN:Det er ikke første gang, der er storm om ejendommen Rimmensgade 18. Ejendommen består af seks lejligheder og to erhvervslejemål. For et par år siden ville Anders Christensen bygge de to erhvervslejemål om til ungdomsboliger. Det fik han kommunens velsignelse til. Da ombygningen var overstået og to lejere klar til at rykke ind, kom der kontraordre fra amtet. Da grunden er forurenet, må der ikke laves ungdomsboliger. Altså måtte Anders Christensen bygge de to lejemål om igen. Denne "øvelse", som altså var spild at tid, kostede udlejeren omkring 300.000 kroner.