Naturvidenskab

Machodrengenevil have mokka

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hal­lund Kro blev byg­get i 1856 og er se­ne­re ænd­ret og til­byg­get fle­re gan­ge.

HALLUND:Der skal en del råvarer til, når Hallund Kro fire gange om året inviterer hele landet til motorcykeltræf. Her den kommende søndag forventer kromutter, 32-årige Trine Molin Christensen, at op mod 130 tørstige læderhalse buldrer ind på parkeringspladsen. Derfor bæres der allerede nu kasser af proviant ind på lageret. Men det er ikke proviant i grønne flasker. Det er snarere hvidt pulver i lange baner: Mel! - De elsker at få serveret kaffe og kage, så jeg bager mange forskellige slags kage - og alt bliver lavet helt fra bunden. Der kun nogle ganske få stykker, der gerne vil have en enkelt øl, for de skal jo også køre igen efter to-tre timer, forklarer Trine Molin Christensen, der sammen med krofatter, 36-årige Jan Molin Christensen, har arrangeret de fire årlige træf, siden de overtog kroen 1. november 2003. De har faktisk haft så travlt lige siden åbningen, at de ikke har haft tid til at holde en egentlig åbningsreception, selv om de er blevet fantastisk godt modtaget i byen. Men det råder de bod på nu med et jubilæumsarrangement. - Den 23. september har kroen eksisteret i 150 år, det vil vi gerne fejre sammen med alle, der har lyst, siger Trine Molin Christensen, der dog indrømmer, at datoen kun er et gæt. Brev fra Amalienborg - Vi har ikke kunnet fastslå en bestemt dato for byggestart eller åbningen for 150 år siden, så vi kiggede i vores kalender og fandt en god dag, 23. september, og den er det blevet, fortæller hun i den gamle krostue, hvor parrets 14 uger gamle Isabella fra mors arm inviterer indenfor med et forsigtigt “gyaah-aah” og et væg til væg smil. Trine Molin Christensen bladrer i kroens scrapbog og finder flere gamle artikler og fotos. Og så er der jo lige brevet fra Amalienborg: - Sammen med det lokalhistoriske arkiv har vi forsøgt at skaffe dokumentation for, at kroen kan kaldes kgl. privilegeret. Men det er ikke nemt. Brevet fra kongehuset antyder at det kan være tilfældet, men henviser i øvrigt til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Dem har vi ikke hørt fra endnu, forklarer hun og viser stolt brevet fra Amalienborg, som er underskrevet at en af regentens embedsmænd. På kroskiltet uden for står der, at kroen er kgl. privilegeret. Nu håber parret bare, at det ikke skal males over. Men skal der males, så er Jan Molin Christensen i god træning. Gør-det-hele-selv - Siden overtagelsen har vi ombygget og restaureret overetagen over køkkenet og den gamle krostue til en moderne privatbolig. Nu fortsætter vi med loftet over den store sal, hvor der er lagt ekstra afstivning ind, så det kan bære, forklarer han, og peger hen over stukloftet. Joh, hænderne er skruet godt på den 36-årige vvs-mand, der nu demonstrerer, at han også kan tage varsomt fat. Isabella skifter til fars arm og smiler saligt videre med en lille boble i mundvigen, mens kromutter finder kolde sodavand. - Der er nok at rive i med sådan et gammelt sted, siger Jan Molin Christensen, der har lavet det hele selv. Næsten. - Jeg har haft god hjælp af familie og venner, men hovedparten må man jo selv gøre. Han arrangerer Isabella til rette på armen. - Hun er bare så nem, vi får næsten altid lov til at få vores nattesøvn, og hendes humør er bare godt, siger han. - Gyaah-AAAH?, bobler Isabella, da mor dukker op igen med de kolde vand. Det med det kolde er i øvrigt noget, som Trine Molin Christensen har mere kendskab til end de fleste. Vand var guld - Efter endt kokkeuddannelse i Espergærde kom jeg i en periode til Grønland på et hemmeligt testcenter på isen 25 km uden for Sønderstrømfjord. Alt skulle flyves ind til basen, så rent vand var noget af det kostbareste, man kunne opdrive, forklarer hun. Der var 3000 liter vand om dagen til 48 personer plus personalet. Vandet var rationeret, personalet måtte vendte flere dage for at kunne gå i bad. Testcenteret var i perioden lejet af den tyske bilgigant Audi, der skulle have testet nye modeller under ekstreme vejrforhold. - Mens jeg var der, frøs det kun 29 grader, men temperaturen kunne vist komme helt ned under de 60 graders frost, husker hun. Efter en omvej over Norge vendte hun tilbage til barndomsegnen omkring Hallund. Så en aften skete der noget helt særligt under et besøg på Alberts Pub i Brønderslev. Den vigtige pub - Jeg var der bare som gæst, husker Trine Molin Christensen. - Ja, og jeg serverede i baren, fortæller Jan Molin Christensen, der er fra Brønderslev-egnen, og fortsætter drillende: - Og så har hun rendt efter mig lige siden! Nu brister boblen for Isabella, der ser lidt stram ud. ”Dyy” siger hun, mens hun bliver lagt på maven på mors skulder og klappet stille på ryggen. Senere blev Jan og Trine gift og pludselig en dag er de kroejere, som drømmer om at begge vil kunne leve af kroens indtægter. Sådan er det ikke i dag. Mange planer Siden begyndelsen i 2003 er det ellers gået stærkt på kroen, der ikke har åbent for gæster fra gaden. Værtsparret vælger at satse på selskaber og arrangementer, der kan fylde den lille sal med plads til 60 personer og den store sal med plads til 125 personer. Nogle arrangementer står de selv for, andre er det klubber og foreninger, der står bag. - Ud over motorcykeltræf og musikaftener med musik fra Irland, Danmark og USA har vi enkebal en gang om måneden, vi har præmiewhist, vi har gammeldags madaftener, vi har ølsmagning, forklarer Trine Molin Christensen. Isabella kommenterer remsen med et diskret “bøvs” inden hun falder i søvn på mors skulder. - Desuden har vi planer om at lave en sildesøndag, eller et markedsarrangement for salgsboder og bagagerumssalg eller et smag whiskyarrangement. Men nu må vi se, hvordan det går, siger Trine Molin Christensen og rejser sig for at lægge Isabella ud i barnevognen. - Vi laver også mad til Mortensaften og julefrokost, og de lokale foreninger som borgerforening, vandværk og varmeværk er flinke til at holde møde hos os. Men derfra og til at leve af det begge to, der er stadig langt, forklarer Jan Molin Christensen, der har fuldtidsarbejde hos et vvs-firma i Hjørring, mens Trine Molin Christensen laver mad på halv tid på en institution. Det er lidt anderledes mad, end den, der oftest serveres på kroen i Hallund, fortæller Trine Molin Christensen, da hun vender tilbage. - Her vil folk have store portioner. Det skal være traditionel kromad med sovs og kartofler - og sovsen skal kunne hænge ved kartoflerne. Men vi kan da sagtens lave andet mad, hvis folk vi have det. Så må vi håbe, at vi med tiden får nok tilfredse kunder, siger Trine Molin Christensen. - Ja, det vil da være dejlig, hvis vi kunne få det til at bære, måske om en 10 år. Men vi tager det stille og roligt og må bare se, hvordan det går i fremtiden, siger Jan Molin Christensen. Men først er der lige et jubilæumsarrangement og et motorcykeltræf, der trænger sig på. Og ude fra barnevognen lyder der allerede et højlydt kaldende “GUUHH - UHH - UHH”!