Macron præsenterer sin regering onsdag

Frankrigs regering er formelt gået af, men ventes at genopstå onsdag. En enkelt, udskældt minister er gået.

French President Emmanuel Macron attends a joint news conference following a meeting with Jordan''s King at the Elysee Palace in Paris Foto: Reuters/Gonzalo Fuentes

French President Emmanuel Macron attends a joint news conference following a meeting with Jordan''s King at the Elysee Palace in Paris Foto: Reuters/Gonzalo Fuentes

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og hans premierminister, Edouard Philippe, vil onsdag præsentere den nye franske regering.

Det oplyser Élysée-palæet i kølvandet på den klare valgsejr for Macrons parti, La République En Marche (LREM), ved søndagens parlamentsvalg.

Mandag indgav Edouard Philippe - som traditionen foreskriver i Frankrig - sin afskedsbegæring, men blev med det samme genudnævnt og fik til opgave af præsidenten at danne en ny regering.

Tidligere på dagen forudså regeringstalsmand Christophe Castaner, at der vil komme en regeringsrokade, som "formentlig ikke bliver særlig stor, en teknisk rokade".

Franske medier skriver dog, at en af Macrons ministre, Richard Ferrand, forlader regeringen. Han skal i stedet være partiets gruppeformand i parlamentet.

Han har været under stor kritik for tidligere forretningsaktiviteter, som ifølge franske medier indebærer en interessekonflikt. Ferrand afviser at have gjort noget galt.

Ved anden runde af parlamentsvalget søndag sikrede LREM og alliancepartneren MoDem sig tilsammen 350 af de 577 pladser i parlamentet.

Macrons midterparti sidder alene på 308 pladser og har dermed selv flertal til at gennemføre de reformer, den nye præsident har varslet.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.