Bryghus ansætter folk og brygger løs

Galleri - Tryk og se alle billederne.
SKAGEN:Skagen Bryghus har siden oktober ansat en køkkenchef, en nyudlært kok, en lagermedarbejder, og en salgskonsulent, herudover er der ansat fire personer til hjælp i køkken og restauranten.
- Jo det går godt for os i bryghuset. I weekenden havde vi fuldt hus i restauranten. I år har vi solgt 700 af vores julekalender mod tidligere års 200 julekalender. De 700 kalendere har et par af Bryghusets personale har kørt rundt med i hele Danmark. Dette tog en uges tid.
Sådan siger Søren Folden fra Danmarks nordligste bryghus.
Skagen Bryghus A/S blev etableret år 2005 i Skagens Gamle Elværk i Skagens centrum. I restauranten er der plads til ca. 200 gæster, der bliver forsynet fra mahognibaren med 24 fadølshaner. Restauranten blev udvidet i 2019 med Lounge afdeling på 1.sal, der har plads til 100 gæster.
- Vi har ikke mærket aflysninger på grund af corona, men vi kører heller ikke særlige julefrokoster. Til gengæld skal vi bruge en mand til at gå rundt og tjekke coronapas, forklarer Søren Folden.
Udover livemusik, mad og øl har bryggeriet gang i kerneopgaven at brygge øl. Til alle årstider. Julen 2021 har som nævnt overgået forventninger med næsten en firdoble af salget af julekalender, men også salg af juleøl i det hele taget. Julekalenderen består af 24 forskellige øl, heriblandt otte forskellige juleøl.
Skagen Bryghus har i år lavet otte julebryg, hvoraf de 4 er helt nye. - Dette tiltag har boostet vores salg i butikkerne og på Bryghusets webshop. Der er solgt over 16000 ltr. af de fire nye julebryg plus en del mere af de lidt mere kendte Julebryg, vi har kørt med de seneste år, oplyser Søren Folden.
Endelig er man gået i gang Ølsnaps, som er lavet på deres egen øl, destilleret ved Nordisk Brænderi i Fjerritslev og seneste skud på stammen er en Jule Ølsnaps, som er destilleret med kanel, orangeskal, nelliker, kardemomme og ingefær.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.