Skolevæsen

Mad og motion på skoleskemaet

Aalestrup Skoles elever varmede op til efterårsferien med emneuge

AALESTRUP:Undervisningen stod i fortidens tegn, da Aalestrup Skole holdt temauge - afsluttende med den traditionelle motionsdag, som de fleste skoler i Danmark deltog i. Eleverne oplevede lidt af, hvordan det var at gå i skole i gamle dage. Hver dag blev indledt med en fælles morgensang med gamle børnesange og oplæsning. Herefter blev der arbejdet flittigt i forskellige værksteder. Nogle arbejdede med legetøj fra gamle dage, andre hold skulle lave mad på gammeldags maner. Der blev blandt andet lavet suppe, og eleverne skulle selv trille kød- og melbollernebollerne dertil. Emneugen bød også på køretur i hestevogn, pløjning som i gamle dage og et besøg på bymuseet i Aars. Udover at temaet gamle dage, havde eleverne også andet at se til. Tredje og fjerde årgang arbejdede sammen som Cirkus Sulaima. De fik stablet en forestilling på benene, som blev vist for elevernes forældre. Femte, sjette og syvende årgang havde sundhed og motion som gennemgående tema. nåede et udfordrende program igennem, hvor det blandt andet blev til cykeltur til Ulbjerg Klint, hockey i Aalestrup Hallen, stratego i spejderskoven og svømning i Farsø Svømmehal med cykeltur tur/retur. Special-klasserne koncentrerede sig om stenalderen, og i den forbindelsse besøgte de Stenaldercenteret i Ertebølle. Den sidste emnedag stod i motionens tegn. Hele skolen varmede op i skolegården med en sjippekonkurrence, og derefter kunne eleverne løbe, stå på rulleskøjter, køre på løbehjul eller tage sig en cykeltur. For de ældste årgange var der i højere grad mulighed for at presse sig selv fysisk med duathlon - bl. a. med en cykeltur til Vesterris Plantage og en løbetur i skoven.