Mad uden rester af dyr

En softice med svin. Mange færdigproducerede fødevarer indeholder tilsætningsstoffer, der kan være af animalsk oprindelse. Hvis man gerne af religiøse eller kostmæssige grunde vil undgå råvarer, der kommer fra dyr, er der nu hjælp at hente i en pjece fra Fødevarestyrelsen. I “Mad uden rester af dyr” findes en opdateret liste over alle de tilsætningsstoffer, der kan være animalske. Hvis man helt vil undgå stofferne, råder styrelsen dog til, at man dropper den præfabrikerede mad og laver sin egen fra grunden - eller spiser økologisk. I økologisk mad er der kun tilladt et enkelt tilsætningsstof (E422), som er baseret på animalske produkter. Se listen på www.foedevarestyrelsen.dk